bookmark_borderFrère Jacques in Klingon



Klingon
Originally uploaded by Infidelic

Years ago I translated Frère Jacques into Klingon for a linguistic party.

My translation seems to have got lost (unless one of my readers would happen to have kept a copy), so I thought I’d better redo it:

yIvem yaq yaS! yIvem yaq yaS!

bIQong’a’? bIQong’a’?

pengmey DaQoybe”a’? pengmey DaQoybe”a’?

bum! bum! bum! bum! bum! bum!

Literally, this means: Wake up, officer Yaq! Are you sleeping? Don’t you hear the torpedoes all over the place? Boom! Boom! Boom!

I think most of it should be correct Klingon, but I’m only guessing that ‘boom’ would be bum. If anybody reading this speaks Klingon more fluently than me, I’d be happy to correct any errors.

Update: Here’s the lyrics in IPA for those who are not aware of the conventions of the Klingon transliteration scheme: /jɪvɛm jɑqʰ jɑʃ – mbɪqʰoʊŋʔɑʔ – pʰɛŋmɛj ɳɖɑqχojmbɛʔːɑʔ – mbuːm mbuːm mbuːm/.

bookmark_border/ən/



indefinite article
Originally uploaded by ilovetypography.com

Jeg er for tiden ved at lære Léon at læse dansk, og selvom han kæmper lidt med forskellen mellem dansk og engelsk, er han da ved at komme efter det. Det sværeste er næsten de forskellige bogstavnavne – på engelsk siger man i første klasse /b?/, /k?/, /d?/ o.s.v. i stedet for /bi?/, /si?/, /di?/ o.s.v. for at gøre det lettere, men det er jo helt ukendt på dansk.

I går sad vi og læste nogle simple sætninger, bl.a. “her er en bil”.

Han læste det naturligvis ret langsomt, med lange pauser mellem ordene:

/hæ??? – æ?? – ?n – b?i??l/

Læg mærke til den ubestemte artikel, en.

Jeg ville selv (og jeg tror, jeg på det punkt er helt typisk for andre, der er vokset op med dansk som førstesprog) i denne kontekst have sagt /e??n/ (eller måske /e?n/), men bestemt ikke /?n/, selvom jeg i hurtig tale helt sikkert ville have reduceret ordet til /?n/ eller endda /m?/.

Mit gæt er, at det er påvirkning fra engelsk, hvor ‘a’ og ‘one’ synkront set jo er to helt forskellige ord.

bookmark_borderPasta med sprut /nɐs k‿tər.ʐɨstˈvu/?

Min gode ven Simon postede et link til denne video på Facebook:

Efter de første par strofer vænner man sig helt til udtalen, og jeg følte i hvert fald, det lød som om, koret sang den danske tekst.

Men når man undersøger sagen nærmere, er der ofte meget langt mellem russisk og dansk i sangen. Hvordan man man dog høre “??? ? ?????????” /n?s k?t?r.??st?vu/ som “pasta med sprut”?!?

Her er hele den russiske tekst (med udtale i IPA, begge fra Wikipedia):

???? ????????? ????????? ?????????
s??jus n??.ru???.m?j r??s?pub.l??k sv??bod.n?x
Zar Johs sværgede: Skide med det spor. Det skal varmes.

???????? ?????? ??????? ????!
spl??t?i.l? n??v?e.k?? v???l?i.k?.j? ?rus?
Han ved, han er heldig med det. Heja, hårdt!

?? ??????????? ????????? ????? ???????
d???zdra.stvu.j?t ?soz.d?.n?j ?vo.l??j n??ro.d?f
Madrasser? Ja, torsdag, det var en af vore.

??????, ??????? ????????? ????!
??d?i.n?j | m???u.t???j | s??v??t?s.k??j s??jus
En hel del har mus i. “Sej elskling!” sagde Johs.

???????, ????????? ???? ?????????,
?slaf?.s?? ??t?e.t???s.tv? ?na.?? sv??bod.n?.j?
Åh, Za-a-a-ar Nissefar! Så, Kasper, råb nu ja!

?????? ??????? ???????? ?????!
?dru?.b? n??ro.d?f n??d?o?.n?j ??plot
Guds penge ruller. Major klipper får.

?????? ?????? — ???? ????????
?par.t??.j? ?l?e.n??.n? s?i.l? n??rod.n?.j?
Ah! Fire æg, din nar! Vi har bare nul, nåja.

??? ? ????????? ?????????? ?????!
n?s k?t?r.??st?vu k?.mu?n?iz.m? v???d?ot
Pasta med sprut. Gammel is-pakke i lort.

?????? ????? ????? ??? ?????? ???????,
skv?z????ro.z? s??ja.l? nam ?son.t?s? sv??bo.d?
Skønt Josefs tiara var sjov, tjente han på den.

? ????? ??????? ??? ???? ??????:
i??l?e.n??n v???l?i.k??j n?m??put? ?.z??r?il
Lige herhenne ligger hans fod. Tag så lim.

?? ?????? ???? ?? ?????? ??????,
n???pra.v?.j? ?d??.l? on ?pod.n??l na?ro.d?
Han napper, jeg nev, og hos Ford kom der roning.

?? ???? ? ?? ??????? ??? ?????????!
n???trud i?n???pod.v??.??? ?nas vd?x.n?.v??l
Han tror, vi har båret hende i lang frakke derind.

???????, ????????? ???? ?????????,
?slaf?.s?? ??t?e.t???s.tv? ?na.?? sv??bod.n?.j?
Rasta-a-a-a, lækkert, smart! Fars ven slår nok otte af jer.

?????? ??????? ???????? ?????!
?dru?.b? n??ro.d?f n??d?o?.n?j ??plot
Guds penge holder, når jord slipper op.

?????? ?????? — ???? ????????
?par.t??.j? ?l?e.n??.n? s?i.l? n??rod.n?.j?
Ah! Fire lag i år! I har bare lår, kajak.

??? ? ????????? ?????????? ?????!
n?s k?t?r.??st?vu k?.mu?n?iz.m? v???d?ot
Pasta med sprut. Narko. Ni spark i lort.

? ?????? ??????????? ???? ??????????
f?p??b?e.d?? b???sm??rt.n?x ??d?ej k?.mu?n?iz.m?
Jeg ved, den er svær: Det blev klægt pap på Lis, far.

?? ????? ???????? ????? ??????,
m???v?i.d??m ?r???du.??i? ?na.??j stra.n?
En hel fed del mursten, et par snese tager vi.

? ???????? ??????? ??????? ???????
i ?kras.n?.mu ?zna.m??.n?? ?slav.n?j ??t??iz.n?
De blå står på storken. I svangen har jeg ti snit.

?? ????? ?????? ?????????? ?????!
m? ?bu.d??m fs????da b?.z???v??t.n? v??r?n?
Ved Gud, Jens fik ret! Men så hjælp mig da fri!

???????, ????????? ???? ?????????,
?slaf?.s?? ??t?e.t???s.tv? ?na.?? sv??bod.n?.j?
Stop så-å-å-å, Jesusbarn! Snart skal Spar åbne, ja!

?????? ??????? ???????? ?????!
?dru?.b? n??ro.d?f n??d?o?.n?j ??plot
Grus, mænd der ruller, major slipper får.

?????? ?????? — ???? ????????
?par.t??.j? ?l?e.n??.n? s?i.l? n??rod.n?.j?
Ah! Vi er væk i år! Vi var bare druknet, ja!

??? ? ????????? ?????????? ?????!
n?s k?t?r.??st?vu k?.mu?n?iz.m? v???d?ot
Pasta med sprut! Nå, kunne vi sparke en røv?

bookmark_borderVale, Hans H. Ørberg!

Jeg opdagede først i dag, at Hans H. Ørberg afgik ved døden den 17. februar i år, 89 år gammel.

Han var forfatter til det fantastiske latinkursus Lingua Latina per se illustrata, som formår at lære den interesserede elev latin uden at bruge andre sprog end latin overhovedet.

Denne måde at skrive sprogkurser på (“Naturmetoden”) var ikke Ørbergs egen opfindelse (se nedenfor), men han forfinede den og holdt fast i den, da den ellers var ved at gå i glemmebogen.

Jeg overvejede en overgang at skrive speciale om Naturmetoden, og jeg udvekslede derfor et par emails med ham. I maj 2001 skrev han flg. til mig:

Arthur M. Jensen er idémanden bag naturmetoden især inspireret af Otto Jespersen og den ‘direkte metode’, men han har mig bekendt aldrig skrevet noget om den teoretiske baggrund for metoden – selv henviste han altid til sit forord til det engelske (og franske) kursus. Han har heller ikke selv formået at praktisere metoden i synderlig grad, for hans forfatterskab indskrænker sig vistnok til de indledende, temmelig indholdsløse kapitler af ‘Engelsk efter Naturmetoden’, resten er, så vidt jeg véd, skrevet af hans datter Thurid Grièse (og hendes mand?) og for en del af Knud Schibsbye; det franske kursus er skrevet af Oleg Koefoed (bortset fra kap. 1-8, som Thurid Grièse har ansvaret for), og det italienske og russiske kursus er helt igennem skrevet af Oleg Koefoed. Alligevel står Arthur M. Jensen som forfatter på titelbladet! Det ønskede han også på det latinske kursus, som han knap nok har gennemlæst, men det protesterede jeg imod. Da jeg forelagde ham mit første udkast i 1952 foreslog jeg titlen ‘Lingua Latina per se illustrata’, men det blev afvist til fordel for ‘Lingua Latina secundum naturae rationem explicata’ (ordet ‘naturmetoden’ skulle indgå i titlen).

Selv er jeg ikke nogen teoretiker, praksis er for mig det vigtigste (og det skal ikke nægtes at det var en hård opgave at tilpasse denne form for direkte metode så den kunne praktiseres på et grammatisk sprog som latin), men i de foredrag jeg har måtte holde om mit latinkursus ved forskellige lejligheder, har jeg prøvet at formulere principperne for hvad jeg kalder ‘kontextuel induktion’ – sidste gang 19. maj i år ved en konference for franske latinlærere i Paris. […]

Arthur M. Jensen var først og fremmest forretningsmand og hans virksomhed ‘The Nature Method Institutes’ havde stor succes i mange europæiske lande, hovedsagelig med det engelske kursus. Jeg var fast medarbejder 1952-61 med den opgave at skrive kursus i latin. Da det var helt færdigt i 1957, arbejdede jeg med metodisk kontrol af Oleg Koefoeds italienske og russiske kursus foruden med følgemateriale til og revision af det latinske. I 1961 søgte jeg tilbage til gymnasieskolen (Ordrup Gymnasium) og kom i 1963 til Grenå. Herfra samarbejdede jeg med Erik Hoder og Knud Schibsbye om en tiltrængt revision af det engelske kursus, som ikke nåede at blive gennemført.

Arthur M. Jensen døde i slutningen af 60’erne og virksomheden blev først videre af hans yngre kompagnon Erik Hoder, som længe havde været den egentlige leder. Erik Hoder døde i 1975, og derefter gik det rask tilbage for virksomheden, som helt ophørte i løbet af 80’erne. Derfor kan man nok ikke få naturmetodekurserne i de moderne sprog idag (især det italienske kursus er fortrinligt).

Som det ses, var der ikke skrevet meget lingvistisk om metoden, så jeg opgav at skrive speciale om den.

Lige siden har jeg dog ment, at det er en stor fejl, der ikke findes Naturmetode-kurser i alle sprog. Jeg brugte selv et tilsvarende kursus til at lære esperanto med, “Esperanto la? Naturmetodo/Esperanto la? Metodo Friis” (den anden titel blev vist taget i brug, da Friis opdagede, han ikke han lov til at bruge varemærket “Naturmetoden”), og det var også fremragende.

Hans H. Ørberg er nok død, men hans værk vil leve i meget lang tid!

bookmark_borderMultilingual blogging

Som en del af la Journée européenne des langues, today is the Day of Multilingual Blogging.

Para la mayoría de los bloggers no es difícil, ?????? ??? ??? ????? ?????? ?? ????? ????? ??????, och alla läsare förstår genast att det inte er vanligt, kiam ili skribas en nekutima lingvo.

Men hvis jeg havde blogget på spansk eller tysk, hätten alle wohl gedacht che sia completamente normale.

???, co jsem mohl d?lat? ?? ?????? ????: !??? ??? ??????? ???? ????????? ??? ???? ??????

Problem solved!

bookmark_borderThe Annabridgetic sound shift



1979 Pink Car
Originally uploaded by Tobyotter

Anna has started pronouncing some phonemes strangely in English.

For car, instead of RP /k??/, Scottish English /k?r/ or Danish English /ka?/, she says /k??/.

For water, instead of RP /?w??t?/, Scottish English /?w?t?r/ or Danish English /?w??t?/, she says /wo?ta?/.

There are some other occasionally oddities (e.g., /?ba?bi/ for ‘baby’), but this shift of the low back vowels seems to be the most systematic change.

What’s causing it? Is it because she hears so many different accents and languages around her that she thinks it’s OK to play around with her own accent? Or is it a bad attempt at copying the English accents she hears in her favourite TV programme, Tweenies?

bookmark_borderPoll Language



Poll Language
Originally uploaded by viralbus

For femten år siden lavede vores lingvistiske madklub (Anette, Sebastian, Søren og mig – Jakob var vist i Holland på det tidspunkt) et sprogspørgeskema under overskriften “Poll Language” (PDF), som vi delte ud på Institut for Lingvistik.

Vi fik en del svar, som vi så brugte som basis for at lave to sprog: Et yndlingssprog, som fulgte flertallets ønsker, og et hadesprog, som gjorde det stik modsatte.

Dette var baseret på noget såkaldt “poll art”, hvor to russere for Politiken malede to billeder baseret på danskernes præferencer: Et yndlingsbillede, der forstillede balletdansere i dansk natur, og et hadebillede, der forestillede en nøgen abe bag en persienne.

Jeg har en vag erindring om, at vi egentlig bedst kunne li’ vores hadesprog, men jeg har desværre mistet vores beskrivelser af de to sprog.

Jeg vil tro, de blev trykt i Instik, det daværende institutblad, men de er vist desværre røget i papirkurven på et tidspunkt. 🙁