Jeg var til mit første bryllup i Skotland i går.
Vi var inviteret til bryllup og reception, men da jeg spurgte Phyllis, om det betød, vi var hjemme til aftensmad, så hun undrende på mig: Reception betyder “bryllupsmiddag”, og hvis man ikke er inviteret til det, hedder det evening only. Idéen er, at dem, der er indbudt til reception, kommer til selve vielsen og bryllupsmiddagen, og når der så bydes op til dans, kan resten troppe op.
Brylluppet fandt sted i Greenock Town Hall, så jeg formodede, der var tale om en borgerlig vielse. Men nej, der var salmer på elorgel og en rigtig præst (der talte med tyk gælisk accent).
Efter vielsen fik vi et glas champagne og lidt snacks, mens der blev taget billeder.
Vi stod såmænd kun ret op og ned i toenhalv time, før vi blev budt til bords.
Alle gæsterne fandt deres pladser først, og så ledte en sækkepibespiller brudeparret ind, mens folk klappede.
Vi fik så en lækker middag, uden at blive afbrudt af taler eller sange, og derefter blev der holdt tre taler: En af brudens far, en af brudgommen, og en af brudgommens best man.
Derefter blev gulvet ryddet, og en DJ begyndte at spille musik. Ingen brudevals, kun moderne musik.
Og det var så det bryllup.