bookmark_borderPensionistmor

Min mor havde sidste arbejdsdag i dag, efter næsten fyrretyve år som sognepræst i Sdr. Vissing og Voerladegård.

Hun sluttede af med to gudstjenester og efterfølgende reception. Vi kunne desværre ikke komme, men sagde farvel til præstegården – mit barndomshjem – for en uge siden.

Nu har hun så ferie i et par uger, før hun officielt bliver pensionist den 1. december.

Min far følger så i hendes fodspor to måneder senere.

Det bliver jo nok desværre ikke helt så nemt og behageligt at besøge dem, når de ikke længere har en kæmpe præstegård, men til gengæld får vi dem måske så oftere at se herovre!