Gift og dansk

Så blev jeg endelig gift med Phyllis!

Iklædt Buchanan-klanens smukke kilt, med sporran foran og en sgian dubh i højre strømpe så jeg ret skotsk ud, og Phyllis var enormt smuk i sin sorte kjole med hvidt mønster.

På samme tidspunkt, som vi blev erklæret for rette ægtefolk at være, skete der noget andet: Anna blev dansker.

Loven om dansk indfødsret siger i § 2: “Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab.”

Efter vielsen gik vi hen til Derek og Amandas lejlighed, hvor vi havde en dejlig reception med den største og lækreste kransekage, jeg nogensinde havde set – den havde Miriam (min søster) bagt aftenen før.

Vi glæder os stadig til at holde en rigtig bryllupsfest, når vores jobmæssige situation er afklaret, men tusind tak til alle, der gjorde dagen i går til noget særligt for os!

5 thoughts on “Gift og dansk”

  1. Hej Thomas og Phyllis,

    Stort tillykke med jeres bryllup, I er fine 🙂

    Vi håber I havde en god dag, og vi håber I snart får den fest i ønsker jer.

    Kh

    Trine og Jes

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.