Danskagtigt gammelt svensk

Jeg havde godt nok hørt, at det svenske sprog blev gjort mindre dansk, efter at Sverige løsrev sig fra Kalmarunionen ud fik sin egen bibeloversættelse, men jeg var ikke klar over, hvor dansk svensk kunne være.

Men så fandt jeg nogle brudstykker af gammelt svensk. Her er fx lidt fra 1450:

Samson tog jomfrwne j sin fampn oc bar henne nidh oc satte henne vpa sin hæst oc en annan hæst hade han . ther førde han gwll oc kostelighe haffuor vpa . han wæpnade sik well oc bant sin hielm oc red sin weg . han lag lenge i en storan skogh . oc giorde sik ther et hws .

Læg fx mærke til jomfrw “jomfru” (moderne svensk jungfru) og nidh “ned” (moderne svensk ner).

Og en del senere, først i 1600-tallet, ser vi tekster som denne:

Vi Gustaf Adolph &c. göre vitterligit med dette vårt öpne bref, att såsom menige Sverigis rikis ständer, högre och nidrige, opå den allmennelige riksdag, som höldts i Norköping opå det år 1604, då samptychte och beviliade en arfförening om den konungslige regering här i riket således, att näst efter vår sal:e kere her faders dödelige afgång då vele de anamma och bekenna oss för deres rätte herre och regerande konung.

Læg her fx mærke til adjektiverne på -e og en form som dödelige “dødelige” (moderne svensk “dödliga”).

Der findes sikkert endnu bedre eksempler, men det er begrænset, hvor mange førreformatoriske svenske tekster, der p.t. er scannet ind på internettet. 🙁

One thought on “Danskagtigt gammelt svensk”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.