Langtidsstegning af and



The duck
Originally uploaded by professor evil

Min far og mig bruger hvert år denne opskrift fra dk.kultur.mad+drikke, når vi skal lave juleand (tak til Stig Bergmann):

Ænder bør altid veje 3.000 gr og derover, der er ikke megen kød på mindre ænder.

Anden renses og gnides ind og udvendigt med salt og peber. Til fyld renser du og skære 3-4 æbler i skiver, det må gerne være Belle Boskop eller endnu bedre Cox Orange. bland de skivede æbler med en håndfuld svedsker uden sten, luk anden med kødnåle.

Læg anden på bradenpanden, fuglen skal vende brystsiden nedad. Lad den stege i en 130 grader varm ovn i 4 timer. Vend derefter dyret om og lad det stege færdig i 2 timer. Den er nu så mør at den knapt skal parteres.

I år er jeg dog kommet for sent i gang, så jeg har været nødt til at skrue lidt op for temperaturen.

Glædelig jul, i øvrigt!

Comments

  1. Nej, jeg gør det skam ganske bevidst. 🙂

    Jeg vil hævde, at dansk er (eller var) på vej til en situation, hvor standardformen af de personlige pronominer er mig/dig/etc., med den eneste undtagelse, at når de er første gren direkte under en VP (altså VP(NP(pron), …), tildeles de nominativ (altså jeg/du/etc.).

    En del folk prøver så at trække latinsk grammatik ned over dansk, men jeg kæmper en hård (og ofte misforstået kamp) for min analyse…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.