Poll Language



Poll Language
Originally uploaded by viralbus

For femten år siden lavede vores lingvistiske madklub (Anette, Sebastian, Søren og mig – Jakob var vist i Holland på det tidspunkt) et sprogspørgeskema under overskriften “Poll Language” (PDF), som vi delte ud på Institut for Lingvistik.

Vi fik en del svar, som vi så brugte som basis for at lave to sprog: Et yndlingssprog, som fulgte flertallets ønsker, og et hadesprog, som gjorde det stik modsatte.

Dette var baseret på noget såkaldt “poll art”, hvor to russere for Politiken malede to billeder baseret på danskernes præferencer: Et yndlingsbillede, der forstillede balletdansere i dansk natur, og et hadebillede, der forestillede en nøgen abe bag en persienne.

Jeg har en vag erindring om, at vi egentlig bedst kunne li’ vores hadesprog, men jeg har desværre mistet vores beskrivelser af de to sprog.

Jeg vil tro, de blev trykt i Instik, det daværende institutblad, men de er vist desværre røget i papirkurven på et tidspunkt. 🙁

6 thoughts on “Poll Language

  1. (X og mig) lavede et sprog – kasustildeling fungerer paa dansk ikke gennem en konjunktion.
    Ingen køn er logisk set det samme som ét køn, men man plejer at sige det første.

  2. @Mw: normalt ville man sige ‘jeg’ i sætningen Thomas og jeg lavede et sprog; men der er faktisk mulighed for at markere fokus ved at ændre proniminets (jeg) fald og derfor bruge ‘mig’. De fleste dansklærere vil nok markere med rødt, og det vil jeg som hovedregel også selv; men …. ,-)

    Og i øvrigt har jeg sikkert gemt de gamle Instik, så en dag finder jeg det frem.

  3. Jeg er bange for at du lirer din lingvistiske barnelærdom af uden at se på problemet, Thomas ;-), men du har stadig ret. ‘Mig’ er ikke del af subjektet i sætningen, men del af en aposition, som i “Den fjerde kommentator, mig, havde en anden analyse.”

    Jeg tror nok jeg har materialet for vores poll-language liggende derhjemme; både det ‘publicerede’ og vores noter.

  4. Du har naturligvis helt ret i det med apositionen, Søren. Jeg vil dog stadig holde på, at dansk talesprog foretrækker konstruktioner a la “Mig og Søren er lingvister”, men indflydelse fra bl.a. latinsk grammatik får folk til at undgå dette på skrift.
    Det ville være stort, hvis du havde det gamle poll-language-materiale liggende! Jeg har en scanner og et website, hvis vi vil genudgive det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.