En analyse af zarka-kulli-sproget

(Opdatering: Den seneste version findes nu her).

I anledning af min fødselsdag i går sås flg. dialog på Facebook:

Lars Ræder Clausen: Emfle birnan smörja dunku! “Tillykke med det ekstra år!”
Simon Kristensen: Kulli waflu? “Hvad ville alternativet være?”
Thomas Widmann: Zarka gunku, zarka gunku! “Mange tak, mange tak!”

Dette sprog er også kendt fra vers 11 i sang nummer 57 i TÅGEKAMMERETs Jubilæumssangbog (PDF):

Vi kan ikke lide folk fra lingvistik. . .
Kulli waf?i zarka gunku
em?e birnan smöja dunku.

Betydningen af dette vers har længe været ukendt, men der er jo et stort overlap her. Læg dog mærke til de subtile forskelle: Lars sagde “smörja”, hvor sangen har “smöja”, og Simon sagde “waflu”, hvor sangen har “waffli”. Vi må antage, at dette ikke er slåfejl, men sprogligt signifikante forskelle.

Hvis vi antager, at sangen har flg. betydning, falder alt på plads: “Alternativet gør os ikke glade, det er tidsspilde med det ekstra år” (sangen refererer her til det ikke-indoeuropæiske propædeutiske sprog, der indtil for nylig forlængede lingvisters studium med op til et år).

Her er analysen af vores korpus:

(1)
emfle
ekstra
birn-an
år-med
smör-ja
lykke-GEN
dunk-u
tid-AKK
“Tillykke med det ekstra år.”
(2)
kull-i
alternativ-NOM
waf-lu
hvad-ville.være
“Hvad ville alternativet være?”
(3)
zarka
glad
gun-ku
gøre-PRÆS
“(Det) gør (mig) glad.” (Den normale måde at sige “tak” på.)
(4)
kull-i
alternativ-NOM
waffli
ikke
zarka
glad
gunku
gøre-PRÆS
“Alternativet gør ikke glad.”
(5)
emfle
ekstra
birn-an
år-med
smöj-a
spilde-PART
dunk-u
tid-AKK
“(De har) spildt tiden med det ekstra år.”

Gloseliste:
-a suf (danner perf. part.)
-an suf med
birn sb år
dunk sb tid
emfle adj ekstra
gun- vb at gøre
-i suf (markerer nominativ)
-ja suf af (markerer genitiv)
-ku suf (præsens)
kull sb alternativ
-lu suf ville være (copula subj.)
smöj- vb at spilde
smör sb lykke
-u suf (markerer akkusativ)
waffli adv ikke
waf interrog. pron. hvad
zarka adj glad

Vi kan nu skrive nye nyttige ting på dette smukke sprog, fx:

Smöri wafku? “Hvad er lykke?”
Zarka kullian birni “Et år med glade alternativer”
Waffli dunku smöjku! “Du spilder ikke tiden!”

(2. reviderede udgave – nu med nominativ og akkusativ.)

6 thoughts on “En analyse af zarka-kulli-sproget”

  1. Jeg tror ikke sproget har adverbiel negation, som din analyse lægger op til. Jeg tror, analysen kan gøres på et dybere morfologisk niveau (og at din analyse af ‘waflu’ er forkert).
    ‘waf’ er et verbum essendi/kopula og ‘-(f)li’ en negerende verbal-endelse og ‘-lu’ en optativ/interrogativ verbal-endelse.

  2. De har (meget kraftigt) pro-drop, så ‘hvad’ er underforstået i forbindelse med verber i interrogativ form.

  3. Hmmm, jeg har godt nok aldrig set et sprog med pro-drop af ‘hvad’… Jeg vil mene, at en del af ‘waflu’ maa betyder ‘hvad’, men derfor kan der jo godt være et overlap med ‘waffli’. Muligvis et kopulapræfiks wa-?

  4. Tillykke med fødselsdagen for et par dage siden.

    Det var i øvrigt Martin Ond Phront som skrev det meste af verset i forbindelse med russangbogen 1997.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.