bookmark_borderTekstredigering uden distraktioner

I de gode gamle dage, da jeg var næstformand (NF) i TÅGEKAMMERET, skulle jeg skrive løbesedler på næsten daglig basis. En sådan løbeseddel skulle normalt skrives på ét A6-ark på en skrivemaskine af mærket RemToR. Jeg sad ofte sent om aftenen på Kammeret, bare RemToR, mig og min Top.

Når man har stirret længe nok på et blankt stykke papir, og deadline nærmer sig, sker der ofte noget. Pludselig begynder ordene at flyde frit fra leveren, og man skriver noget, som man ikke havde planlagt, men som nogle gange forbløffer én selv, når man læser det senere.

Denne effekt er svær at opnå på en moderne computer. For det første kan man bruge uendelige mængder tid på at surfe og maile, men selv hvis man afbryder internetforbindelsen, er der jo hundredevis af programmer installeret på en normal computer, og hvis det ikke er nok, kan man jo bare selv skrive et til.

Selv hvis man klarer at begrænse sig til sit tekstredigeringsprogram – det være sig emacs, Open Office eller noget helt tredie – kan man også der spilde tiden på at redigere og formatere sin tekst uden egentlig at producere noget.

Så hvad skal man gøre? Nogle gange kan man godt blive fristet til at købe en RemToR og sætte sig ned i et tomt rum kun forsynet med en Ceres-øl og en stabel papir, men det er jo også lidt absurd ikke at drage fordel af moderne software, som jo også kan være en stor hjælp til tider.

Jeg er derfor begyndt at overveje, om det er værd at bruge et af de antidistraktionstekstredigeringsprogrammer, som findes. For eksempel er denne blogposting skrevet i PyRoom, som virker ganske udmærket. Jeg har kun tre kritikpunkter:

  • Selv om man ikke kan minimere vinduet, tillader min windowmanager mig at tabbe væk fra det; det ville være bedre, hvis man ikke kunne komme ud uden helt at afslutte programmet.
  • Der er ingen løbende markering af, hvor meget, man har skrevet. Jeg tror, det ville være psykologisk godt, hvis man fik at vide, hvor mange sider, man havde skrevet.
  • Det er desværre muligt at gå tilbage i teksten og redigere den. Det ville nok være bedre, hvis tekstredigeringer var begrænset til den sidste linie eller to.

Jeg ville blot ønske, at der også fandtes en måde at programmere uden distraktioner på, men det kan man nok ikke lave uden at forhindre en i at programmere frit.