Det danske parallelle univers

Måske er jeg ved at blive for præget af det dystre økonomiske billede, man præsenteres for overalt i Storbritannien i disse år, men jeg var lige ved at få kaffen galt i halsen, da jeg så dette indslag i Jyllands-Posten:

For det første ville det undre mig, om nogen britisk bank ville låne en husejer 80% af boligens værdi som afdragsfrit lån, når man må antage, at boligpriserne falder yderligere.

For det andet har aktierne ikke klaret sig ret godt i de senere år, så han kan bestemt ikke antage, investeringen (i aktier og obligationer) vil give et afkast på 8% om året.

For det tredie baserer hans kursgevinst sig på, at renten er steget kraftigt om tre år; hvis krisen fortsætter – hvilket mange regner med – vil renten nok være lige så lav, som den er nu.

Måske er jeg for pessimistisk, men jeg synes ikke, det klæder en mainstream-avis at lokke folk til investeringer, der lige så vel kan gå rent galt.

Hvis nu for eksempel aktierne falder i værdi i stedet for at stige 25% over tre år, kan investoren være ude af stand til at indfri realkreditlånet, og hvis boligpriserne er faldet i mellemtiden, kan 80%-lånet være blevet til et 105%-lån, og investoren trues nu af personlig konkurs.

Denne form for investeringsrådgivning var normal i boomårene, men jeg blev godt nok noget forundret over at finde dette indslag i dag, hvor avisoverskrifterne ellers udbasunerer, at “den dansk[e] krise [er] værre end ventet“.