Handelshøjskolen i København (eller Copenhagen Business School, som de kalder sig nu) blev vist ret sure, da en af deres kandidater fik at vide, at hun ikke kunne blive dansk statsborger, da hun havde fuldført et engelsksproget studium:
Af Justitsministeriets (Indfødsretskontorets) afslag af 16. november 2011 på Pavlina Ivanovas ansøgning om at opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation fremgik det, at ”ministeriet ikke finder, at du kan omfattes af reglerne i § 11 i cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation, idet man ikke anser din cand.merc.-uddannelse i Finance and Strategic Management fra CBS for at opfylder betingelsen om at uddannelsen skal være ”af dansk karakter”, eftersom undervisningen og eksaminer på uddannelsen udelukkende er foregået på et andet sprog end dansk.”
Den var ny. En cand.merc.-uddannelse fra CBS er udviklet og udbudt på et statsfinansieret dansk universitet, er akkrediteret af ACE Denmark, og er godkendt af Uddannelsesministeriet (der sågar har en Styrelse for International Uddannelse, der skal fremme internationaliseringen af de danske uddannelser på alle niveauer, under sig) og er reguleret af dansk lovgivning på lige fod med CBS’ øvrige uddannelser. Skulle den være udansk? Ikke i CBS’ optik.
Men det er jo et interessant spørgsmål. Man kan godt få det indtryk, at danskere synes, at engelsk i Danmark er skønt, så længe det er engelsk talt af danskere, ikke hvis engelsk bruges af udlændinge, der bor i Danmark.
Men sagen er jo den, at den nuværende situation ikke kan forventes at være permanent. Hvis danske uddannelser og arbejdspladser i stigende grad er engelsksprogede, så vil der efterhånden opstå en større og større gruppe af mennesker, der bor i Danmark, men kun taler nødtørftigt dansk, da de bruger engelsk 95% af tiden.
Alt, der mangler, er, at det bliver tilladt at kommunikere med de offentlige myndigheder på engelsk, og så vil gruppen af engelsktalende nydanskere formentlig vokse år for år. Men tiden vil der sikkert også være forældre, som ikke engang kan se pointen i at lære deres børn ordentligt dansk.
Hvis det ikke er det, man vil, så bør man nok snart begynde at værne noget mere om det danske sprogs position ved ikke konstant at øge mængden af sammenhænge, hvor man kan (eller skal) bruge engelsk i stedet for dansk.