Tre år gammel mesterkok

Eggs - oops!
Eggs – oops!, a photo by PhylB on Flickr.
Phyllis laver tit scrambled eggs til frokost, og Amaia hjælper hende. Jeg har derimod aldrig lige fået styr på, hvordan man laver den ret.

I dag skulle Phyllis lige gøre et job færdigt først, men Amaia var sulten, så hun begyndte at kommandere med mig: Giv mig den kasserolle der! Og det lille piskeris! Find smør, æg, mælk og ost! Hjælp mig med at skære et stykke smør af — dér! Sådan! Tænd for blusset! Så, nu er det smeltet — hurtigt, der skal mælk i! Nej, mere, ja, sådan! Og nu æg! Seks! Og nu skal jeg piske! Nej, du må ikke hjælpe, far! Og nu skal der ost i! Nej, ikke med rivejernet, med kniven! Seks stykker! Nu skal der ikke piskes mere, der skal røres. Og nu er det færdigt, sluk for blusset!

Ovenstående er ikke et ordret citat, da hun taler 80% engelsk til mig, men det var helt nøjagtigt, hvad hun mente.

Og resultatet var glimrende — æggene var brændt lidt på, men det smagte lige så godt som normalt.

Så nu har jeg en datter på tre år (hun bliver fire til januar), der er bedre til at lave scrambled eggs end mig. Hun har lært meget, siden hun var lille og kun brugte æg som kasteskyts som på billedet!

2 thoughts on “Tre år gammel mesterkok”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.