Jubilæumsskrift

Jeg fik lige en email fra Tenna:

Jeg er med i jubilæumsskriftudvalget og i dette har vi besluttet at vi
gerne vil have et par siders kammer-anekdoter fra hver dekade vores
dejlige forening har eksisteret. I den forbindelse ville vi spørge om du
kunne tænke dig at skrive lidt om hvad der er sket af sjove, finurlige
eller andre passende ting i årene 86-95. Vi er naturligvis klar over at
du kun selv har oplevet en begrænset del af perioden, men så om den del,
da… Det er tænkt at et sådant indlæg højst skal fylde et par sider
(standard trykker-format) og du må i øvrigt skrive ca hvad der passer
dig.

Det bliver nu da godt nok ikke nemt! For det første blev jeg først FU
i 1992, så den største del af årene har jeg ikke oplevet, men jeg har
jo heller ikke adgang til protokollerne eller noget. 🙁

Men man kan jo ikke sige nej, når TÅGEKAMMERET kalder! Hvis gamle
kammerfolk fra perioden læser dette, så sig endelig til!