Fødselsdag
I dag blev Anna Bridget én måned gammel.
Det føles som længere tid – jeg er begyndt at arbejde igen, og hun har udviklet sig så meget: Hun er ved at vokse ud af det tøj, hun fik på i starten, hun har lært at smile, hun kan næsten holde sit hovede, og om natten ligger hun og slår til et trælegetøj, Miriam gav hende, når hun ligger i vuggen og keder sig.
Det er også allerede ved at blive svært at huske, at der var en tid, hvor hun ikke fandtes endnu.