Det danske folketingsvalg var ret spøjst set udefra. Medierne opførte sig, som om Danmark havde et topartisystem og flertalsvalg i enkeltmandskredse, men reelt er resultatet da noget af det mest grumsede, man har set i mange år.
Det er ikke ret oplagt, partierne i Blå Blok har ret meget tilfælles — fx vil Dansk Folkeparti bruge flere penge, mens Liberal Alliance vil sænke skatterne.
Men der er jo masser af forskellige flertalsmuligheder:
- De partier, der hverken er specielt humanistiske eller fremmedfjendske, og som sikkert bare gerne vil videreføre den eksisterende udlændingepolitik uden ændringer (S, V, C og LA), har 100 mandater.
- De traditionelle regeringspartier, som alle generelt vil gøre, hvad embedsmændene fortæller dem (S, V, C og DrV), har 95 mandater.
- De partier, der vil føre en stram økonomisk politik (S, V, C, LA og DrV), har 108 mandater.
- De partier, der er store i Udkantsdanmark (DF, S og V), har 118 mandater. (Liberal Alliance og Enhedslisten klarer sig også udmærket i landområderne, men er noget mindre.)
Jeg synes, der er interessant, at S og V indgår i alle flertalsmulighederne ovenfor — måske ville en S-V-regering i virkeligheden være den bedste løsning? Hvis det ikke havde været for den absurde præsidentkampagne, som medierne førte, ville det vel have været en oplagt løsning.