Norges Riges Grundlov skal oversættes fra dansk til bokmål og nynorsk



Stortinget
Originally uploaded by kjelljoran

Norges grundlov har altid været skrevet på dansk, fordi dansk var Norges sprog, da den første grundlov blev skrevet, og man har ikke hidtil villet gå tilbage og omskrive eksisterende paragraffer.

Pudsigt nok sneg der sig i årenes løb mange norvagismer ind, og 2004 rettede man nogle sproglige fejl (PDF). Fx ændrede man “Den udøvende Magt er hos Kongen, eller hos Dronningen hvis hun har ervervet Kronen efter Reglerne i § 6 eller § 7 eller § 48 i denne Grundlov. Naar den udøvende Magt saaledes er hos Dronningen, har hun alle de Rettigheder og Pligter som ifølge denne Grundlov og Landets Love indehaves av Kongen.” til “Den udøvende Magt er hos Kongen, eller hos Dronningen hvis hun har erhvervet Kronen efter Reglerne i § 6 eller § 7 eller § 48 i denne Grundlov. Naar den udøvende Magt saaledes er hos Dronningen, har hun alle de Rettigheder og Pligter som ifølge denne Grundlov og Landets Love indehaves af Kongen.”

Men denne situation bliver der lavet om på nu. Stortinget nedsatte for nogen tid siden en arbejdsgruppe, der skulle oversætte grundloven til bokmål og nynorsk, og gruppen har nu færdiggjort sit arbejde, og resultatet her er: “Rapport til Stortingets presidentskap fra Grunnlovsspråkutvalget
om utarbeidelse av språklig oppdaterte tekstversjoner av
Grunnloven på bokmål og nynorsk” (PDF)
.

Her er et typisk eksempel fra rapporten:

Gældende tekst Bokmål Nynorsk
§ 110 c
Det paaligger Statens Myndigheder at respektere og sikre Menneskerettighederne. Nærmere Bestemmelser om Gjennemførelsen af Traktater herom fastsættes ved Lov.
§ 110 c
Statens myndigheter skal respektere og sikre menneskerettighetene. Nærmere bestemmelser om gjennomføringen av traktater om dette fastsettes ved lov.
§ 110c
Dei statlege styresmaktene skal respektere og tryggje menneskerettane. Nærare føresegner om gjennomføringa av traktatar om dette blir fastsette i lov.

Som dansksproget føler jeg et vist vemod, men det giver med norske øjne nok god mening.

Fællesdansk

Takket være the WayBackMachine er her et forslag, jeg udarbeidede for en del år siden, om at gjenskabe et fælles skriftsprog for norsk og dansk.

Indledning

Dansk og norsk skriftsprog har nu været adskilte i over hundrede år.

Mange er af den formening at det kun er norsk som har ændret sig i den forgangne tid og at dansk har stået stille.

Men det er ikke tilfældet! På moderne dansk skrives til eksempel øj for ældre øi, og ej for ældre ei, og j i gj/kj er slettet. Mange ord og bøininger har også ændret sig, til eksempel lille for ældre liden.

Mange af de ændringer som er sket, har dog paralleller på norsk, til eksempel indførelsen af tegnet å.

Formålet med fællesdansk er at føre de to skriftsprog sammen igjen. Som udgangspunkt bruges sidste fælles skriftsprog (omkring 1870 – desværre publiceredes der mig bekjendt ingen fælles retskrivningsordliste der kan bruges som basis), og ændringer som er sket på begge sprog, accepteres.

Til eksempel skriver vi ikke *”Der bor en liden Pige med deilige Øine i det blaa Huus”, men “Der bor en liden pige med deilige øine i det blå hus”. Bemærk forskjellene til særdansk “Der bor en lille pige med dejlige øjne i det blå hus” og særnorsk (konservativt bokmål) “Det bor en liten pike med deilige øyne i det blå hus” (for slet ikke at tale om nynorsk “Det bur ei lita jente med deilige augo i det blå huset”).

Betydninger

De samme principper gjør sig gjældende for betydningen. Dersom et ord ikke betyder det samme i dag på både norsk og dansk, er betydningen på fællesdansk som udgangspunkt den samme som omkring 1870.

Til eksempel…

Ordliste

deilig, -t, -e.

dere pron., norsk -> I.

du, dig, jfv. din.

flink, -t, -e. (1) “dygtig”. (2) dansk -> venlig.

fåfængt, -, -e (“unyttig, resultatløs, bortkastet”); særlig norsk.

får, -et, -.

gjed, -en, -er.

grave, grov eller gravede, gravet.

gut, -ten, -ter; særlig norsk -> dreng.

hus, -et, -e.

hvornår, adv;dansk -> når.

I pron., eder, eders.

i dag.

jeg, mig, jfv. min.

jente, -n, -r; særlig norsk -> pige.

jer pron., dansk -> eder opslag under I.

kjende, -te.

kjød, -et.

ko, -en, kjør (???).

koselig, -t, -e; norsk -> hyggelig.

kunne, kan, kunne, kunnet.

liden, lidet, små, bestemt form lille.

måtte, må, måtte, måttet.

når, adv og konj. “Når kommer I?”

rar, -t, -e. (1)norsk -> mærkelig. (2) dansk -> venlig.

pige, -n, -r; norsk også jente.

sau, -en, -er; norsk -> får.

skulle, skal, skulle, skullet.

smuk, -t, -ke; særlig dansk -> vakker.

istedenfor adv. eller i stedet for.

vakker, -t, vakre.

ville, vil, ville, villet.

vor, -t, -e.

vågen, -t, -ne.

øie -t, øine.

Eksempler

Nøddebo Præstegaard, p. 193, oprindelig udgave:

“Ja, hvad er det?” udbrød hun, “vi er jo aldeles paa feil Vei; de to Bøgetræer der kjender jeg ikke. Men bi nu lidt”, vedblev hun og saae op mod Himlen. “Hvor er Solen nu henne – den er ganske dækket af Skyer – jo der er der lidt klart, der maa den være: men saa kjøre vi jo mod Øst, istedenfor at vi skulde kjøre mod Nord.”

“Ja, hvad er det?” udbrød hun, “vi er jo aldeles paa feil vei; de to bøgetræer der kjender jeg ikke. Men vent nu lidt”, vedblev hun og så op mod himlen. “Hvor er solen nu henne – den er ganske dækket af skyer – jo der er der lidt klart, der må den være: men så kjører vi jo mod øst, istedenfor at vi skulle kjøre mod nord.”

Syndere i sommersol, p.34:

Pludselig sov jeg ikke længere. Jeg var halvvågen og følte at jeg ikke var alene. Nogen havde gået i en dør, et vinddrag havde pustet henover mit ansigt – eller kanskje var det bare en drøm.

Jeg åbnede øinene med møie. På øielokkerne (øielågene?) kunne jeg mærke at det endnu var ganske tidligt på morgenen.

En skygge stod borte ved døren.

En ung pige. Hun stod stille og så på mig. Jeg kjendte hende ikke.

Jeg var for søvnig til at være nysgjerrig. Jeg sagde til mig selv atdette sikkert var en drøm, altså kunne jeg roligt vende ryggen til ogsove videre. Men denne tanke udfordrede min kritik og vækkede mig. Nårman siger til sig selv at man drømmer, da er man vågen, og det ved man selv. Når man virkelig drømmer, tror man aldrig at man drømmer. Heller ikke når man er vågen. Man tror overhovedet aldrig at man drømmer, undtagen i det ene lynsnare øieblik da man vågner op af en drøm, altså i det øieblik da man holder op med at drømme –