bookmark_borderSassgate

Sass-sagen er yderst interessant.

Måske talte Sass sandt, da han sagde, sikkerhedsgodkendelsen ikke kunne opnås, bare fordi han én gang var mødtes med en rocker. I så fald har Helle Thorning-Schmidt overhovedet ingen proportionssans, især da dette møde allerede var offentlig kendt. “Kære Henrik, jeg vidste naturligvis godt, du havde et møde med en rocker i Køge, men nu har PET gentaget det, så du bliver nødt til at trække dig.” Nej, vel? Især ikke, da Sass er en fighter – på så tyndt et grundlag havde han da kæmpet imod i stedet for at opgive ævred. Jeg kan heller ikke se, hvordan han i så fald ville kunne gøre sig forhåbninger om at vende tilbage til toppolitik senere – han vil jo stadig om tyve år én gang have haft et møde med en rocker.

Hvis Sass ikke talte sandt, må der have været noget meget mere alvorligt i sagsmappen. Vi kan naturligvis ikke vide, hvad det er, men det kunne typisk være noget, der ville gøre Sass til et nemt offer for pengeafpresning. Vi må også gå ud fra, Thorning ikke har vidst dette på forhånd, da hun ellers ville have lagt afstand til ham tidligere. PET må altså have kontaktet Thorning, der så har talt med Sass, som derefter accepterede at annoncere det selv.

Jeg forstår blot ikke, hvorfor han taler om at arbejde sig op igen fra de bagerste rækker. Hvis PET mener, han er en sikkerhedsrisiko nu, vil han vel som udgangspunkt også være et problem om fem eller ti år. Det er jo også alment kendt, at PET sender sikkerhedsgodkendelserne til statsministeren og ikke til ministeremnerne, og PET har ikke vetoret – de skal blot informere statsministeren om potentielle risici, så det er jo Thorning-Schmidt og ikke Sass, der har skullet vurdere, om risikoen var for høj. Det får mig til at tro, Sass har benægtet PET’s rapport over for Thorning-Schmidt. Noget i stil med flg.: “Helle, jeg kan godt se, det ser lidt skummelt ud, men der er en godt forklaring, og jeg er sikker på, sandheden nok skal komme ud inden for de næste par år. Hvis du fortæller pressen det hele, er jeg død i dansk politik, så vil du ikke nok lade mig selv tale med journalisterne? Jeg bilder dem ind, det skyldes mit rockermøde, og når jeg så har bevist min uskyld over for PET om et par år, kan du gøre mig til minister på det tidspunkt!”

Alt i alt er det dog ikke en god begyndelse for den nye regering, og jeg håber stærkt, Det radikale Venstre bestemmer sig for at blive uden for regeringen – det kunne godt gå hen og blive en katastroferegering, som det ville være bedre ikke at være en del af.

bookmark_borderSørøverskibsfødselsdagslagkage



Pirate ship birthday cake
Originally uploaded by viralbus

Léon fylder seks år i dag, og han kan godt li’ sørøvere, så jeg prøvede at få hans lagkage til at ligne et sørøverskib. (Indeni var det er helt almindelig lagkage med jordbærsyltetøj og kagecreme.)

Jeg tror desværre ikke, det rigtigt lykkedes mig at få skibet til at se ret sørøveragtigt ud – måske var det en dårlig idé at komme flødeskum på siderne?

bookmark_borderPhonetic palindromes

In some languages, palindromes are fairly easy to construct.

However, to some extent this is a result of the writing system – for instance, in English ‘hs’ is almost nonexistent, which means that ‘sh’ cannot be used in palindromes; if English started using ‘š’ instead of ‘sh’, it would immediately allow for more palindromes.

On the other hand, if we look at phonetic palindromes, any such bias created by the writing system should disappear. By ‘phonetic palindrome’, I mean an utterance that sounds more or less the same if played backwards.

Phonetic palindromes are definitely possible. In English, for instance “Say ‘Mum, yes!'” [?s?j ?m?m ?j?s] (writing [?j] instead of the usual [e?]), and in Danish, “Dannie gik i nat” /?d?æni ?g?ig? i ?næd?/.

However, I didn’t find it very easy to construct these, and I wonder whether there are languages that allow you to construct phonetic palindromes of a reasonable length?

I can see some potential issues that will limit the ease of construction in certain languages. For instance, in Danish and most varieties of English, /p t k/ are aspirated, which means that they are phonetically [p? t? k?]; when these are reversed, they result in [hp ht hk], and these sequences do not occur in Danish and English.

bookmark_borderDet var DrV, der vandt valget for “rød blok”

For nogle dage siden offentliggjorde Berlingske en undersøgelse af vælgervandringer ved folketingsvalget. Det er yderst interessant, men jeg er bange for, der er nogle faktuelle fejl i tallene – fx ser det ud som om, Socialdemokraterne har vundet flere vælgere, end de har tabt, og det passer jo ikke så godt med, at de gik tilbage ved valget. Har de måske glemt at justere tallene, så de passer med valgresultatet? Eller er problemet, at de kun har “nye vælgere” med og ingen “døde vælgere”?

Nå, men nok om problemerne.

Hvad der ser ud til at være klart, er, at Helle Thorning-Schmidt blev statsminister, fordi Det radikale Venstre kaprede en del vælgere fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance, og i mindre grad, fordi Socialdemokraterne huggede nogle vælgere fra Dansk Folkeparti. Enhedslistens fremgang og SF’s tilbagegang var stort set bevægelser inden for “rød blok”, der ikke ændrede noget på, hvem der blev statsminister.

Jeg vil gætte på, Dansk Folkeparti mistede vælgere til Socialdemokratiet p.g.a. efterlønnens afskaffelse; hvis det er tilfældet, skal S nok koncentrere sig om sin sociale profil for at beholde dem.

De borgerlige vælgere, der blev radikale, er nok ikke blevet socialister af den grund – det er sikkert moderate vælgere, der var trætte af blokpolitikken, og som efter efterlønsforliget blev overbeviste om, at de radikale nok alligevel ikke var så røde, det gjorde noget.

Sagen er den, at hvis disse borgerlige/radikale vælgere ser DrV lægge stemmer til rent rød politik, smutter de tilbage til “blå blok” ved næste folketingsvalg, og så bliver Lars Løkke Rasmussen statsminister igen. Det er derfor ekstremt vigtigt, ikke blot for DrV, men også for Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, at de Radikale får mulighed for at lave masser af forlig med de borgerlige partier.

Jeg vil derfor opfordre DrV til at stå uden for regeringen – hvis de går ind i den, tror jeg, mandattallet går tilbage til en 9–10 stykker ved næste valg, og så får Danmark en rent “blå” regering igen.

bookmark_borderDyremose og Schlüter om Thorning-Schmidt



Poul Schlüter
Originally uploaded by Louis Carlsson 2D

Deadline på DR2 har et virkeligt interessant interview med tidligere finansminister Henning Dyremose på deres hjemmeside. Jeg har desværre ikke været i stand til at finde en udskrift af programmet, og det bliver vist slettet efter 30 dage, men her er de vigtigste synspunkter (i min transskription):

Det, [Helle Thorning-Schmidt] skal, er at skabe en situation, hvor SF vinder, hvor De Radikale vinder, og hvor hun kan være ligeglad med Socialdemokraterne. […] Socialdemokraterne er så begejstede for, at hun bliver statsminister, at hun ikke behøver at give sit folketingsgruppe og sit bagland nogen som helst form for indrømmelser. […] Hvis hun kan lave en pakke, hvor SF og Radikale samtidig er glade, så véd hun, at Socialdemokraterne også bliver glade. […] Hvis SF, som er blevet svækket, også bliver svækket i forhandlingerne om regeringsgrundlaget, så begynder SF’s bagland at sige, at den pris, vi betaler for at holde Helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet, er den ikke for høj? […] Hvis ikke Vestager får tilstrækkeligt med indrømmelser […], kunne hun lige så godt stå uden for en regering. […] Det radikale Venstre ville få mere indflydelse [..], hvis de valgte at stå uden for regeringen. […] Det er derfor, de bliver dyre at få med ind i en regering.

Lignende tanker fremgår af et interview med Poul Schlüter himself i BT:

Evnen til at kunne mægle mellem partierne – og samtidig hele tiden være parat til selv at tage ’tævene’ og lade andre få æren for de kompromiser, der nødvendigvis må blive indgået – var en stor del af Schlüters opskrift på at bevare magten.

– Jeg tror ikke, [Helle Thorning-Schmidt] helt fra begyndelsen vil være meget for at gå imod den politik, hun er gået til valg på. Men det bliver hun nødt til at gøre ret hurtigt. Ellers bliver det meget svært. Næsten uoverkommeligt.

Hverken Dyremose eller Schlüter nævner Enhedslisten direkte, men der skal jo også tages hensyn til dem på samme måde som til SF.

Som jeg har nævnt tidligere, forekommer det mig, at Thorning-Schmidt har fået en meget stor del af sin politiske træning i Storbritannien, hvor der ingen tradition for koalitionsregeringer var før maj 2010, og jeg er ikke sikker på, at hun har forstået dette. I det omfang, hun er udlært inden for dansk politik, er det nok snarere Anders Fogh Rasmussen end Poul Schlüter, som hun kender og er tilbøjelig til at kopiere, men den politiske situation nu minder nok en del mere om 1980erne end om Fogh-årene.

Det bliver yderst interessant at se, om hun følger Dyremoses råd, eller om hun skræmmer Det radikale Venstre væk, så de skal forhandles med fra sag til sag, og samtidig tromler hen over SF på samme måde, som Fogh behandlede de Konservative.

bookmark_borderRadikale stemmer i Østjylland i 2011

Jeg har tidligere prøvet at opgøre, hvad de bedste kredse i Storkreds Østjylland er, og i anledning at valget i sidste uge tænkte jeg, det var på tide at opdatere tabellen:

Århus Østkredsen 9110 Djurskredsen 3847
Århus Nordkredsen 7568 Favrskovkredsen 2578
Århus Sydkredsen 6501 Randers Nordkredsen 1619
Århus Vestkredsen 5591 Randers Sydkredsen 2160
Skanderborgkredsen 5301 Hedenstedkredsen 1833
Horsenskredsen 4242

Som tidligere er Århus-kredsene bedst, efterfulgt af Skanderborg, Horsens og så Djurs. Interessant nok blev der denne gang valgt to kandidater fra Århus og én fra Horsens (et eventuelt fjerde mandat ville være faldet i Skanderborg).

Til sammenligning er her resultaterne fra valget i 2007:

Århus Østkredsen 4846 Horsenskredsen 1788
Århus Nordkredsen 3809 Favrskovkredsen 1428
Århus Sydkredsen 3352 Randers Sydkredsen 993
Skanderborgkredsen 2657 Randers Nordkredsen 897
Århus Vestkredsen 2420 Hedenstedkredsen 868
Djurskredsen 1863

… og resultaterne fra valget i 2005, omregnet til de nye valgkredse:

Århus Østkredsen 7944 Djurskredsen 3011
Århus Nordkredsen 6174 Favrskovkredsen 2142
Århus Sydkredsen 5294 Randers Nordkredsen 1615
Århus Vestkredsen 4947 Randers Sydkredsen 1535
Skanderborgkredsen 4097 Hedenstedkredsen 1496
Horsenskredsen 3291

Opdatering (21/9): Her er en graf, hvor stemmetallene er omregnet til procenter: