bookmark_borderLetbane på hele Fyn

Jern- og letbaner på Fyn – i dag og i morgen. Klik på billedet for at se en større udgave.
Sporvogne og letbaner kan efter min opfattelse anlægges rigtigt eller forkert.

Forkert har man fx anlagt sporvognene i Edinburgh i Skotland – de kører kun i eget baneleje på en strækning, hvor busserne kører ret hurtigt, og inde i centrum ligger skinnerne meget ofte på vejen, hvorfor de ikke er hurtigere end busserne mellem lufthavnen og Waverley-banegården, og de er meget langsommere end togene mellem Waverley og Haymarket-stationen. Hvad er pointen i det?

Rigtigt anlagt er de fx i Stuttgart i Württemberg, hvor de kører lynende hurtigt ud til forstæderne og kun blandes med resten af trafikken inde i centrum.

Det forekommer mig derfor, at Århus har gjort det på den rigtige måde ved at konvertere jernbanerne til Odder og til Ebeltoft til letbaner, og ved i øvrigt ved at fokusere på at få den ud til Skejby Sygehus, hvor man kan bygge en ret lige og effektiv bane. (Jeg siger ikke, der ikke er begået nogen fejl, men grundidéen forekommer mig at være god.)

Jeg frygter derfor også, at Odense har valgt den forkerte model – stort set hele den første etape kører inde i byen, hvor den næppe kan blive meget hurtigere end den eksisterende trafik. Alt er dog ikke tabt – man skal blot nu fokusere på at føre letbanen ud til de andre byer på Fyn i stedet for at bygge flere skinner til dyre og langsomme sporvogne inde i Odense.

Se på kortet øverst til højre – her er en forklaring:

  1. Med lyseblåt ses den nuværende jernbane over Fyn.
  2. Med lilla er Svendborg-banen markeret.
  3. Med grønt ser man de eksisterende skinner mellem Assens og Tommerup, som i dag mest bruges til skinnecykler.
  4. En mørkeblå linie viser den næsten færdige letbane i Odense.
  5. Den stiplede grå linie viser den fremtidige højhastigshedsbane mellem Middelfart og Odense, som blev besluttet sidste år.
  6. Og endelig har jeg med orange markeret min drøm om en fremtidig letbane.

Så mit forslag ville være flg.:

  1. Omlæg Svendborgbanen til letbanedrift. Det bliver selvfølgelig ikke helt billigt, men det må dog være meget billigere end at skulle til at anlægge en helt ny bane.
  2. Omlæg skinnerne mellem Assens og Tommerup, som i dag mest bruges til skinnecykler, til letbanedrift.
  3. Når højhastighedsbanen mellem Middelfart og Odense er færdig, så omform den eksisterende jernbane til letbanedrift. Den går gennem Tommerup, så det skaber også forbindelse mellem Tommerup og Odense. Vi har nu letbanedrift mellem Odense, Svendborg, Assens og Middelfart.
  4. Byg også en højhastighedsbane mellem Odense og Nyborg, så de eksisterende skinner kan bruges til letbanedrift.
  5. Tiden er nu kommet til at bygge letbaner til Faaborg, til Bogense (via Søndersø), til Otterup (via H.C. Andersen Lufthavn) og til Kerteminde (via Munkebo).
  6. Nu kunne man med fordel anlægge en letbane langs Rugårdsvej fra Tarup via Morud (og Stillebæk) til Brenderup og derfra til Middelfart. Det vil afhjælpe en del trafikproblemer.
  7. Herefter er alle byer på Fyn forbundet med letbaner, og det nu mere et spørgsmål om at bygge direkte forbindelser mellem nogle af dem, så man ikke altid skal via Odense – fx mellem Nyborg og Faaborg, eller mellem Bogense og Assens.

Hele projektet bliver selvfølgelig enormt dyrt, men det kan gennemføres over en lang årrække, og i hvert fald de første tre-fire punkter burde være ret realistiske.

bookmark_borderEr der en plan?

Der er mange mulige måder at håndtere coronakrisen på, blandt andet:

  1. Vi kan prøve på at opnå flokimmunitet (“herd immunity”) ved at lade mindst 60% af befolkningen blive smittet – og helst i et tempo, hvor sundhedsvæsenet kan følge med.
  2. Vi kan gå i skjul (via hjemsendelse, social distancering og så videre) og vente på en af to ting:
    1. Der udvikles en vaccine.
    2. Coronavirusset dør ud, fordi ingen smitter hinanden.
  3. Vi kan lade dem, som har haft covid-19, opføre sig normalt (altså gå på arbejde, i skole og på besøg), mens alle andre skal holde sig hjemme.
  4. Vi kan isolere alle, som er smittefarlige (ved at teste alle med symptomer), samt alle, de har været i kontakt med.
  5. Vi kan teste alle mindst en gang om ugen, og isolere alle, som er syge.
  6. Vi kan bare lade stå til og acceptere, at sundhedsvæsenet ikke kan hjælpe alle.

corona photoProblemet – som jeg ser det – er, at vi ikke er enige om, hvad planen er, og vi går så rundt med vores egne formodninger og antagelser. Jeg har på sociale medier set folk, der antog den danske plan var nr. 1, andre 2.1, og andre igen 2.2; WHO har anbefalet nr. 4 (men de danske myndigheder har afvist denne plan), og plan 3, 5 og 6 er blevet diskuteret i andre lande.

Men alle planerne kan jo ikke være den officielle strategi på samme tid. Der har været rygter om, at planen egentlig er nr. 1, men at de ikke tør sige det højt. Det er problematisk, da vi jo så ikke kan drøfte, om vi er enige eller ej. Og der er bestemt fagfolk, som bestemt ikke mener, det er en god strategi, fx;

Man skal heller ikke glemme, plan 1 oprindeligt var den britiske strategi, men at de blev tvunget til at opgive den, da det blev klart, det var for svært at måle, hvor hurtigt virusset bredte sig ud, og at der derfor var en stor fare for, at sundhedsvæsenet ville bukke under.

Måske er plan 1 den bedste, vi har. Men det skal i hvert fald siges højt og klart, så vi drøfte fordele og ulemper. Jeg håber, Mette Frederiksen giver os et svar senere i dag.

bookmark_borderPeter JC in memoriam

port in the kitchen photo
Arne, Peter, Jesper, Thomas & Simon tilbage i Sønder Vissing Præstegård tilbage i 2006. Foto herfra: viralbus
Tyverne starter elendigt: Først et brændende Australien og en truende krig med Iran, og nu er min gamle ven Peter Juhl Christiansen (bedre kendt som Peter JC eller Guitar-Peter) afgået ved døden.

Vi var begge tutorer på samme tidspunkt, og sammen med Jesper lavede vi den berømte Russangbog 1994. Da vi havde udvalgt sangene og sat dem i LaTeX, spillede Peter hele sangbogen igennem på sin guitar, mens Jesper og mig sang. Det lød helt sikkert fantastisk.

På cirka samme tidspunkt startede vi en læsegruppe, igen sammen med Jesper, samt Arne og Simon. Emnet var portvin. Vi startede med de billige vine, men med årenes løb fik vi trænet ganerne og begyndte virkeligt at værdsætte den ædle drik. Flere af os flyttede til udlandet, men vi blev ved med at mødes fra tid til anden, og det var planen at mødes snart igen. Vi var jo for første gang i tyve år alle fem bosat i Danmark igen. Nu bliver det aldrig det samme.

Vi var også begge aktive i TÅGEKAMMERET, omend vi ikke sad i bestyrelsen på samme tidspunkt (og naturligvis var vi i al venskabelighed svorne fjender, da jeg var gammel Næstformand og han gammel Formand).

Jeg kommer til at savne Peter. Han var en god ven, og selvom vi ikke mødtes så ofte, kunne vi altid bare fortsætte, hvor vi slap. Da jeg kort kom forbi hans hospitalsseng kort før jul, var han allerede meget svag, men han talte alligevel positivt om portvin og min flytning til Fyn. Jeg ville gerne have kunnet se frem til at drikke pensionistportvin med ham en dag.

Jeg vil gerne til sidst gengive den forsang, vi sammen med Jesper skrev til Russangbogen (mel.: Elefantens Vuggevise):

  1. Nu har vi skrevet en russangbog
    med sange på alle sider.
    Og sangene kan synges smukt,
    hvis altså nu bare man gider.
    Syng til, russenusser! I kan jo godt!
    Og drik en øl eller flere.
    En sodavand, smukt farvet, blo̊t,
    ikke med giftige E’er.

  2. Alene i verden, det er vi ej
    for flinke mennesker hjælper.
    Blandt dem er ric og Jakob især
    og Mor’ndagens Onde Genier.
    Vi fandt mange sange, vi nævner blot én,
    som absolut ikke ku’ synges.
    Vi gav den fluks en ny melodi,
    og nu kan den immervæk nynnes.

  3. Vi har en del problemer haft
    – nej, nu bliver det vist for LaTeXnisk!
    Istedet vil vi synge om
    hvorfor denne bog er fantastisk…
    Den har sange, både for store og små
    som alle kan spilles på elbas.
    Det véd vi fordi den skrevet er
    af Peter, Jesper og Thomas.

Mindet om Peter vil leve meget længe.

bookmark_borderGodt Nytårti igen!

hogmanay photoDet er interessant at genlæse det blogindlæg, jeg skrev for ti år siden.

Heldigvis prøvede jeg ikke at forudsige ret meget, men jeg anede tydeligvis ikke, at skotsk selvstændighed ville komme til at fylde så meget i min liv…

Nu er jeg tilbage i Danmark, og det var jeg slet ikke forberedt på. Flytter jeg til et nyt land hvert årt?

Jeg tør ikke forudsige noget overhovedet – jeg håber bare, verden bliver lidt mindre vanvittig (mindre Brexit, mindre Trump, mindre climate denial).

Nyd tyverne!

bookmark_borderNationalisér Sygeforsikringen “danmark”!

dentist photoDanmark er på mange måde et meget egalitært samfund med en udpræget retfærdighedssans, så for folk, der flytter hertil fra udlandet, kan det virke underligt, at flere ikke er forargede over de høje priser på tandlægebesøg, receptpligtig medicin og briller.

Jeg spekulerer på, om det mon skyldes, at næsten halvdelen af befolkningen (2,5 mio. mennesker) er medlem af Sygeforsikringen “danmark”, der som bekendt giver tilskud til netop tandlægebesøg, medicin og briller.

Desværre kan man ikke melde sig ind, hvis man allerede er syg, hvilket vel rammer kronisk syge, fattige og udlændinge uforholdsmæssigt hårdt – de fattige, fordi kontingentet er oplagt at spare bort, hvis man ikke bruger det meget, og udlændinge, fordi mange af dem først flyttede til Danmark, da de allerede havde en kronisk sygdom.

Hvis betydeligt færre borgere var medlem af “danmark”, ville presset på politikerne for at øge tilskuddet til tandlæger, medicin og briller sandsynligvis blive så stort, at de ville handle, men som situationen er, betyder det, at et flertal er tilfredse med status quo.

Jeg synes derfor, man skal overveje at nationalisere “danmark”. Man kunne gøre det obligatorisk at være medlem, hvor staten så dækkede meromkostningerne ved at lukke kronisk syge ind og i øvrigt betalte kontingentet for folk på overførselsindkomster, men ellers lod sygeforsikringen køre videre uden større indblanding. Det ville i praksis bringe Danmark på linie med mange andre EU-lande, hvor det er obligatorisk at betale kontingent til en sygekasse. Det ville med et snuptag gøre tandlægebesøg, medicin og briller meget billigere i Danmark, og omkostningerne ville vel være overskuelige.

bookmark_borderUnder dobbeltdynen i mørket

two single beds photoI Skotland er det naturligt for et par at sove under en dobbeltdyne i en dobbeltseng, og naturligvis i et mørkt rum.

Naturligvis er dobbeltsenge ret normale i Danmark (men en tur gennem Ikea Odense får mig til at tro, de er relativt mindre udbredte end i Skotland), men dobbeltdyner ser ud til at være ret sjældne. Hvorfor dog det? Det er da så dejligt at dele en dyne!

Har det mon noget med det faktum at gøre, at man i Skotland normalt slukker for varmen natten over, hvorimod man i Danmark har opvarmede soveværelser? Det betyder jo, at det kan blive ret koldt i soveværelset om vinteren i Skotland, og så er det jo rart at kunne varme hinanden op.

Og nu vi er ved sengene: Hvorfor er hovedpuderne i Danmark kvadratiske, så de typisk går ned under ryggen, hvis man ligger nær hovedgærdet? Britiske puder er aflange, så de kun støtter hovedet og nakken, hvilket forekommer mig at være mere logisk og behageligt.

I øvrigt mangler mange danske senge også ordentlige hovedgærder, hvilket gør det ubehageligt at sidde op i sengen i længere tid. Er morgenmad på sengen blevet afskaffet?

Heldigvis kan man jo sagtens indrette sig et dejligt skotsk soveværelse i Danmark, med mørklægningsgardiner, kølige temperaturer, store tykke dobbeltdyner, aflange puder og polstrede hovedgærder, så vi skal nok finde os tilrette, men hvorfor er det dog, så mange danskere foretrækker at sove i lyse værelser under enkeltdyner i senge uden hovedgærder, med puder, der går langt ned under ryggen?!?

bookmark_borderΠάντα ῥεῖ – til Fyn fra Skotland

bogense photo
Photo by fugzu
Brexit kan virke meget underholdende, hvis man sidder trygt uden for Storbritannien og spiser popcorn, mens man følger galskaben i fjernsynet. Når man bor herovre, er det slet ikke sjovt, skal jeg hilse og sige. Der er slet ingen klarhed over, hvad fremtiden vil bringe, eller over, hvor hård eller blød Brexit mon bliver. Og den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, blev tydeligvis skræmt af catalanernes uautoriserede folkeafstemning, så det er meget usandsynligt, Skotland kommer til at stemme om uafhængighed igen inden for de næste fem år.

Vi har fået nok af usikkerheden. Vores lille firma kan nok ikke overleve en recession af den størrelse, der nok bliver en uundgåelig konsekvens af Brexit, og vi frygter også, hvad den dårlige økonomi vil betyde for uddannelsessektoren og sundhedsvæsnet m.m. Vi flytter derfor nu til Danmark.

Jeg har fået job som seniorkonsulent ved Dansk Sprognævn i Bogense med start den 1. april (hvilket også er den dag, Sprognævnet flytter til byen – 29. marts er sidste dag i København). Jeg flytter naturligvis nogle få dage før den dag, men Phyllis og børnene følger muligvis først efter en måned eller to senere (afhængigt af Brexit).

Marcel flytter i stedet fra Edinburgh til London, hvor han har fået job hos Lloyds pr. 1. september, og Charlotte er midt i sine studier ved University of Glasgow, så hun flytter på kollegium der, men Amaia, Anna og Léon flytter alle med os til Danmark.

Vi har fundet et midlertidigt sted at bo i Bogense, men vi skal naturligvis have fundet noget permanent så hurtigt som muligt. Vi pønser lidt på at bosætte os i Morud eller Veflinge (se kortet ovenfor), da vi godt kan li’ det område og der er en god skole. Det vil også gøre det lettere at pendle til Odense, hvis Phyllis nu finder et job dér.

I den forbindelse vil jeg da gerne bede om hjælp fra mit danske netværk. Er der nogen her, der kender nogen, der kender nogen i Odense eller på Nordfyn, der har brug for en skotte, der har en MA i fransk og tysk (og noget italiensk), kan forstå dansk (men ikke tale eller skrive det så godt endnu), og som har arbejdet som leksikograf og ordbogsredaktør i det meste af sin karriere? Hun har læst sproglig korrektur på engelske tekster for KU og SDU, og for år tilbage arbejdede hun et år som engelsklærer i Frankrig.

Tilbage til Skotland: Her er alt kaos – huset er fyldt til randen med flyttekasser, og vi har hundrede ting, vi skal nå at ordne på meget kort tid. Jeg håber, vi når det. I særdeleshed håber vi på en udsættelse af Brexit (eller på, at Mays aftale godkendes), da vi umuligt kan nå at sælge huset før den 29. marts.

Det bliver spændende at flytte til Danmark, men det bliver naturligvis også hårdt. Børnene og Phyllis skal meget hurtigt blive meget bedre til dansk, og vi flytter til et område, hvor vi ikke kender ret mange. Og det er ikke sjovt at skulle efterlade to voksne børn, Phyllis’ mor og øvrige familie i et andet land – og især ikke, når dette land snart rammes af Brexit.

Πάντα ῥεῖ (“alt flyder”), som Heraklit sagde. Da jeg flyttede til Skotland, regnede jeg ikke med, det var permanent, men da jeg blev gift med Phyllis, ændrede det sig, og vi gik begge ud fra, vi skulle blive i Skotland. Det virkede også så oplagt for få år siden, at Skotland ville vælge selvstændigheden og prøve på at blive et normalt, nordisk land inden for EU, og nu bliver skotterne i stedet smidt ud af EU mod deres vilje. Jeg aner ikke, hvad fremtiden vil bringe. Jeg håber blot, vores flytning til Fyn i fremtiden bliver noget, vi ser tilbage på som en god ændring. At forblive i “Brexit Britain” ville jo også være en ændring i sig selv, blot en dårlig én af slagsen.