bookmark_borderNationalisér Sygeforsikringen “danmark”!

dentist photoDanmark er på mange måde et meget egalitært samfund med en udpræget retfærdighedssans, så for folk, der flytter hertil fra udlandet, kan det virke underligt, at flere ikke er forargede over de høje priser på tandlægebesøg, receptpligtig medicin og briller.

Jeg spekulerer på, om det mon skyldes, at næsten halvdelen af befolkningen (2,5 mio. mennesker) er medlem af Sygeforsikringen “danmark”, der som bekendt giver tilskud til netop tandlægebesøg, medicin og briller.

Desværre kan man ikke melde sig ind, hvis man allerede er syg, hvilket vel rammer kronisk syge, fattige og udlændinge uforholdsmæssigt hårdt – de fattige, fordi kontingentet er oplagt at spare bort, hvis man ikke bruger det meget, og udlændinge, fordi mange af dem først flyttede til Danmark, da de allerede havde en kronisk sygdom.

Hvis betydeligt færre borgere var medlem af “danmark”, ville presset på politikerne for at øge tilskuddet til tandlæger, medicin og briller sandsynligvis blive så stort, at de ville handle, men som situationen er, betyder det, at et flertal er tilfredse med status quo.

Jeg synes derfor, man skal overveje at nationalisere “danmark”. Man kunne gøre det obligatorisk at være medlem, hvor staten så dækkede meromkostningerne ved at lukke kronisk syge ind og i øvrigt betalte kontingentet for folk på overførselsindkomster, men ellers lod sygeforsikringen køre videre uden større indblanding. Det ville i praksis bringe Danmark på linie med mange andre EU-lande, hvor det er obligatorisk at betale kontingent til en sygekasse. Det ville med et snuptag gøre tandlægebesøg, medicin og briller meget billigere i Danmark, og omkostningerne ville vel være overskuelige.

bookmark_borderUnder dobbeltdynen i mørket

two single beds photoI Skotland er det naturligt for et par at sove under en dobbeltdyne i en dobbeltseng, og naturligvis i et mørkt rum.

Naturligvis er dobbeltsenge ret normale i Danmark (men en tur gennem Ikea Odense får mig til at tro, de er relativt mindre udbredte end i Skotland), men dobbeltdyner ser ud til at være ret sjældne. Hvorfor dog det? Det er da så dejligt at dele en dyne!

Har det mon noget med det faktum at gøre, at man i Skotland normalt slukker for varmen natten over, hvorimod man i Danmark har opvarmede soveværelser? Det betyder jo, at det kan blive ret koldt i soveværelset om vinteren i Skotland, og så er det jo rart at kunne varme hinanden op.

Og nu vi er ved sengene: Hvorfor er hovedpuderne i Danmark kvadratiske, så de typisk går ned under ryggen, hvis man ligger nær hovedgærdet? Britiske puder er aflange, så de kun støtter hovedet og nakken, hvilket forekommer mig at være mere logisk og behageligt.

I øvrigt mangler mange danske senge også ordentlige hovedgærder, hvilket gør det ubehageligt at sidde op i sengen i længere tid. Er morgenmad på sengen blevet afskaffet?

Heldigvis kan man jo sagtens indrette sig et dejligt skotsk soveværelse i Danmark, med mørklægningsgardiner, kølige temperaturer, store tykke dobbeltdyner, aflange puder og polstrede hovedgærder, så vi skal nok finde os tilrette, men hvorfor er det dog, så mange danskere foretrækker at sove i lyse værelser under enkeltdyner i senge uden hovedgærder, med puder, der går langt ned under ryggen?!?

bookmark_borderΠάντα ῥεῖ – til Fyn fra Skotland

bogense photo
Photo by fugzu
Brexit kan virke meget underholdende, hvis man sidder trygt uden for Storbritannien og spiser popcorn, mens man følger galskaben i fjernsynet. Når man bor herovre, er det slet ikke sjovt, skal jeg hilse og sige. Der er slet ingen klarhed over, hvad fremtiden vil bringe, eller over, hvor hård eller blød Brexit mon bliver. Og den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, blev tydeligvis skræmt af catalanernes uautoriserede folkeafstemning, så det er meget usandsynligt, Skotland kommer til at stemme om uafhængighed igen inden for de næste fem år.

Vi har fået nok af usikkerheden. Vores lille firma kan nok ikke overleve en recession af den størrelse, der nok bliver en uundgåelig konsekvens af Brexit, og vi frygter også, hvad den dårlige økonomi vil betyde for uddannelsessektoren og sundhedsvæsnet m.m. Vi flytter derfor nu til Danmark.

Jeg har fået job som seniorkonsulent ved Dansk Sprognævn i Bogense med start den 1. april (hvilket også er den dag, Sprognævnet flytter til byen – 29. marts er sidste dag i København). Jeg flytter naturligvis nogle få dage før den dag, men Phyllis og børnene følger muligvis først efter en måned eller to senere (afhængigt af Brexit).

Marcel flytter i stedet fra Edinburgh til London, hvor han har fået job hos Lloyds pr. 1. september, og Charlotte er midt i sine studier ved University of Glasgow, så hun flytter på kollegium der, men Amaia, Anna og Léon flytter alle med os til Danmark.

Vi har fundet et midlertidigt sted at bo i Bogense, men vi skal naturligvis have fundet noget permanent så hurtigt som muligt. Vi pønser lidt på at bosætte os i Morud eller Veflinge (se kortet ovenfor), da vi godt kan li’ det område og der er en god skole. Det vil også gøre det lettere at pendle til Odense, hvis Phyllis nu finder et job dér.

I den forbindelse vil jeg da gerne bede om hjælp fra mit danske netværk. Er der nogen her, der kender nogen, der kender nogen i Odense eller på Nordfyn, der har brug for en skotte, der har en MA i fransk og tysk (og noget italiensk), kan forstå dansk (men ikke tale eller skrive det så godt endnu), og som har arbejdet som leksikograf og ordbogsredaktør i det meste af sin karriere? Hun har læst sproglig korrektur på engelske tekster for KU og SDU, og for år tilbage arbejdede hun et år som engelsklærer i Frankrig.

Tilbage til Skotland: Her er alt kaos – huset er fyldt til randen med flyttekasser, og vi har hundrede ting, vi skal nå at ordne på meget kort tid. Jeg håber, vi når det. I særdeleshed håber vi på en udsættelse af Brexit (eller på, at Mays aftale godkendes), da vi umuligt kan nå at sælge huset før den 29. marts.

Det bliver spændende at flytte til Danmark, men det bliver naturligvis også hårdt. Børnene og Phyllis skal meget hurtigt blive meget bedre til dansk, og vi flytter til et område, hvor vi ikke kender ret mange. Og det er ikke sjovt at skulle efterlade to voksne børn, Phyllis’ mor og øvrige familie i et andet land – og især ikke, når dette land snart rammes af Brexit.

Πάντα ῥεῖ (“alt flyder”), som Heraklit sagde. Da jeg flyttede til Skotland, regnede jeg ikke med, det var permanent, men da jeg blev gift med Phyllis, ændrede det sig, og vi gik begge ud fra, vi skulle blive i Skotland. Det virkede også så oplagt for få år siden, at Skotland ville vælge selvstændigheden og prøve på at blive et normalt, nordisk land inden for EU, og nu bliver skotterne i stedet smidt ud af EU mod deres vilje. Jeg aner ikke, hvad fremtiden vil bringe. Jeg håber blot, vores flytning til Fyn i fremtiden bliver noget, vi ser tilbage på som en god ændring. At forblive i “Brexit Britain” ville jo også være en ændring i sig selv, blot en dårlig én af slagsen.

bookmark_borderHans Arndt in memoriam

Jakob Steensig havde flg. triste notits i det seneste nyhedsbrev fra det fhv. Institut for Lingvistik:

Hans Arndt døde i onsdags på Djursland Hospice. Hans Arndt var lektor på lingvistik fra midten af 1980’erne til han holdt op for en del år siden. Hans var den som genstartede lingvistik efter at det næsten var forsvundet. Gennem en utrættelig indsats og en helt usædvanlig åben og dialogisk stil lykkedes det ham i løbet af ti til femten år at få lingvistikfaget, hvor der nogle år i firserne var to eller nul studerende som startede hvert år, og næsten kun ham der underviste, til at blive en succes, med nu seks faste undervisere og langt flere studerende som søger, end der er plads til.

Hans var lingvistik i lang tid. Og han var en utroligt vigtig inspiration for mig og mange andre. Jeg håber at jeg og andre der kendte ham, får lejlighed til at fortælle nye studerende og andre ved lingvistik mere om ham og hans inspiration, men lige nu ville jeg bare sikre mig at alle som kendte Hans, får de sørgelige nyheder.

Jakob har helt ret. Da jeg begyndte på lingvistik i 1990, var Hans Arndt reelt hele den lingvistiske del af instituttet. (Der var naturligvis også en ungarsk og en finsk lektor, da det jo dengang hed Institut for Lingvistik, Finsk og Ungarsk – eller Institut for Lingvistik og Underlige Sprog, som det blev kaldt i folkemunde.) På papiret var der en lingvistiklektor til, men han var udlånt til Jydsk Telefon, så i praksis skulle Hans trække hele læsset selv, kun hjulpet af undervisningsassistenter af svingende kvalitet. Det tog en del år, før bemandingen endelig kom op på et fornuftigt niveau, og det var fantastisk flot, at han klarede at holde det kørende i alle årene.

Hans Arndt var en særdeles dygtig underviser, og han var god til at få det bedste ud af en vanskelig situation – fx fik mange af de studerende mulighed for at være undervisningsassistenter i løbet af uddannelsen (jeg underviste fx i Lingvistiske Teorier før 1920 i forårssemesteret 1996), og det lærte vi meget af.

I sine sidste arbejdsår udvidede han sine undervisningsnoter i Sproglig Analyse til en glimrende populærvidenskabelig bog, Sproget: hverdagens mirakel, og det er en bog, som bør stå i ethvert hjem.

Hvad mindes jeg ellers? Hans fine russiskudtale (han var tidligere sprogofficer og havde i 1968 siddet klar i et jagerfly, da de sovjetiske tankvogne rullede ind i Prag). Lejrbål på plænen på hans nedlagte gård. Og hans fine sangstemme, som han gerne brugte til at synge Poul Henningsens sprogsang med:

For mig er sprogets klang
min mors stemme
kort og klart som hammerslag
med venligt sving.
Hver glose blank og rund
og go’ at ta’ på
alle skarpe kanter slidt
ved hverdagsbrug.

De grønne marker,
det krappe sund,
blå solskinstimer
og månens segl.
Alt det har osse ret.
Hver ting til sin tid.
ord skal være redskab først –
og så musik.

Hør jydens seje stød.
Hør øernes syngen
Hør Køvnenhavnerdrengens ‘a’
når har si’r Far.
Det’ livets tumleplads
det’ sprogets havstok.
Her blir tiden skuret til
og vasket ren.

Det fine menneske,
det sjældne digt
La’ dem beholde,
det skrevne ord.
Men det er brugsværdien
i din og min mund.
Sproget står og falder på:
Det talte ord.

Mindet om ham vil leve længe.

PS: Jeg tror desværre ikke, jeg har noget billede af Hans, som jeg kan bruge til at illustrere denne nekrolog med. Hvis du har et, jeg må bruge, må du meget gerne sende mig det!

bookmark_borderEmil fra Lønneberg og Julemanden

Emil og Julemanden.
Anna (som lige er fyldt ti) læser hver aften lidt op for mig for at blive bedre til dansk (og jeg læser også højt for hende). For tiden læser hun Emil fra Lønneberg, og det går da også ganske godt.

Nogle gange går det dog galt, som for eksempel, da hun glad og fro sagde flg.:

Emil spejdede op i skorstenen, og da så han noget sjovt. I hullet lige over hans hoved hang en rød julemand og kiggede ned til ham.

„Hej med dig,“ sagde Emil. „Nu skal du se en, der kan klatre!“

I originalen står der „julimåne“, men det er nu ikke nær så sjovt!

På samme måde læste hun flg. et par sider senere, men det var nu måske nok med vilje, for hun gjorde det med et skælmsk smil:

Men i Katholtsøen mellem hvide åkander svømmede Emil og Alfred rundt i det kølige vand, og på himlen hang julemanden, rød som en lygte og lyste for dem.

„Dig og mig, Alfred,“ sagde Emil.

„Ja, dig og mig, Emil,“ sagde Alfred, „Det skulle jeg mene!“

Phyllis bestemte sig i øvrigt for at teste Léon på den første passage, og han begik den selvsamme fejl som Anna, så det må være en oplagt fejl for dansk-skotter.

bookmark_borderDet ville have været min mormors 100-års-fødselsdag i dag

Idith's birthday
Idith's birthday.
Min mormor ville være blevet 100 år i dag.

Idith, som jeg altid kaldte hende (som ældste barnebarn ville jeg bestemt ikke kalde hende mormor, når alle andre kaldte hende Edith eller Mor), samlede altid familien om sig på sin fødselsdag, så hvis hun stadig havde været i live, ville hun helt sikkert have insisteret på at samle hele familien om sig, og hun ville have trakteret os med jordbærkager og kokosmakroner (sikkert også med andre ting, men de to slags kager var obligatoriske).

Hendes fokus på at fejre sin fødselsdag betød, at man altid kunne være sikker på at se resten af familien mindst én gang om året, og resten af året brugte hun altid megen tid på at fortælle én, hvad de andre lavede, så det havde store konsekvenser for sammenhængskraften i familien, da hun døde i 2000 (to år, før jeg flyttede til Skotland).

Jeg håber, vi måske kan holde en lettere forsinket fødseldagsfest for Idith, når vi er i Danmark i juli i år.

(Min morfar, Otto, var et år yngre end Idith, så ham kan jeg skrive om næste år. Min fars forældre blev født i 1899 og 1900, så jeg var desværre endnu ikke begyndt at blogge, da de ville være fyldt 100.)

bookmark_borderAntiblokpolitik

Det danske folketingsvalg var ret spøjst set udefra. Medierne opførte sig, som om Danmark havde et topartisystem og flertalsvalg i enkeltmandskredse, men reelt er resultatet da noget af det mest grumsede, man har set i mange år.

Det er ikke ret oplagt, partierne i Blå Blok har ret meget tilfælles — fx vil Dansk Folkeparti bruge flere penge, mens Liberal Alliance vil sænke skatterne.

Men der er jo masser af forskellige flertalsmuligheder:

  • De partier, der hverken er specielt humanistiske eller fremmedfjendske, og som sikkert bare gerne vil videreføre den eksisterende udlændingepolitik uden ændringer (S, V, C og LA), har 100 mandater.
  • De traditionelle regeringspartier, som alle generelt vil gøre, hvad embedsmændene fortæller dem (S, V, C og DrV), har 95 mandater.
  • De partier, der vil føre en stram økonomisk politik (S, V, C, LA og DrV), har 108 mandater.
  • De partier, der er store i Udkantsdanmark (DF, S og V), har 118 mandater. (Liberal Alliance og Enhedslisten klarer sig også udmærket i landområderne, men er noget mindre.)

Jeg synes, der er interessant, at S og V indgår i alle flertalsmulighederne ovenfor — måske ville en S-V-regering i virkeligheden være den bedste løsning? Hvis det ikke havde været for den absurde præsidentkampagne, som medierne førte, ville det vel have været en oplagt løsning.