Mangel på strategi m.h.t. SF

første pålidelige meningsmåling
første pålidelige meningsmåling, a photo by stilleben [‘stelle:b?n] on Flickr.
Det var ret tydeligt, at både Socialdemokraterne og Det radikale Venstre var ganske lettede over at slippe for SF i regeringen, og på kort sigt bliver alting da også meget lettere.

Men jeg vil nu gætte på, at de to partier i de kommende årtier kommer til at fortryde, de gjorde et parti fortræd.

Situation nu minder mig om folketingsvalget i 2001, da CD røg ud af Folketinget. Ligesom mange andre radikale var jeg himmelhenrykt, da jeg havde regnet fætter-kusine-partiet for aldeles overflødigt, men konsekvensen var jo, at Anders Fogh nu kunne danne regering uden at inddrage et eneste midterparti. DrV forblev ganske overflødigt, indtil Ny/Liberal Alliance blev stiftet og igen hev nogle borgerlige vælgerne ind på midten.

Jeg gad vidst, om ikke SF-massakren vil få tilsvarende konsekvenser. I teorien kan det da godt ske, SFs tidligere vælgere går til S eller DrV, men hvis de i stedet går til Enhedslisten, bliver det jo meget sværere at danne en stabil regering til venstre for midten, og hvis nogle af dem i stedet går til Venstre, LA eller Dansk Folkeparti, bliver det helt umuligt.

For en S-R-regering vil SF da til alle tider være et mere omgængeligt støtteparti end Enhedslisten, så de skulle da have gjort, hvad de kunne, for at beskytte SF mod vælgerflugt.

Nu ligger Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager, som de har redt. Førstnævnte bliver sikkert den sidste socialdemokratiske statsminister i lang tid, og sidstnævnte har nok sikret, at hendes parti i fremtiden kun kan søge indflydelse mod højre. Virkelig smart!

Det er desværre blot endnu et symptom på, at moderne politikere kun tænker taktisk og næsten aldrig strategisk; de tænker frem til næste valg, men meget sjældent på, hvordan de på længere sigt skal placere sig.

Jeg kender kun én klar undtagelse fra denne regel, og det er Det Skotske Nationalparti (SNP), der har tænkt langsigtet lige siden grundlæggelsen. Naturligvis tænker SNPs politikere også taktisk, men kun for at fremme deres strategiske mål, og det er derfor, de igen og igen udmanøvrerer deres politiske modstandere, både i Edinburgh og i London. Det har jeg skrevet et blogindlæg omArc of Prosperity.

Alternativet

Folkemodet Uffe Elbaek 20120615 1868F
Folkemødet Uffe Elbaek 20120615 1868F, a photo by News Oresund on Flickr.
Det radikale Venstre har igen født et lille udbryderparti — hvis det bliver ved, bliver DrV vel snart kendt som alle partiers moder!

Denne gang er det Uffe Elbæk, som jeg jo kender ganske godt fra mine dage som aktiv i Århus Radikale Vælgerforening, som står bag, og hans nye parti hedder Alternativet.

Da Ny/Liberal Alliance blev stiftet, skrev jeg flg.:

Det er lidt underligt at se Anders og Naser bryde ud fra mit gamle parti og lave et nyt (“Ny Alliance“). Da jeg forlod Danmark, var de stadig kernemedlemmer […].

Det viser, hvordan jeg gradvist har tabt forbindelsen til Danmark. Jeg aner ikke, om jeg – hvis jeg ikke var emigreret – ville have gjort dem følgeskab. Jeg tvivler nu kraftigt på, jeg ville have gjort det, for socialkonservativ har jeg nu da lige godt aldrig været.

Jeg har det lidt på samme måde nu — og så alligevel.

Hvor jeg anså Ny/Liberal Alliances fremkomst for lidt af en anakronisme, og hvor deres ideologi ikke appellerede til mig overhovedet, må jeg indrømme, at jeg faktisk synes, Uffe har nogle idéer, som tiltaler mig mere. Han siger:

»I Alternativet har folk en anden vækstforståelse, en anden økonomisk forståelse af en mere økologisk, cirkulær økonomi. De ord bliver slet ikke brugt hos de radikale. Der er heller ikke den samme form for social indignation i forhold til ulighed«, siger han i interviewet med Zetlands journalist.

»På en måde er Alternativet både mere rødt, mere solidarisk og mere iværksætter-agtigt på samme tid. Paradoksalt nok. Jeg synes, Alternativet er tættere på det, jeg synes er grundrødderne i Det Radikale Venstre. Bare i en ny tid«, lyder det endvidere fra Elbæk.

Jeg véd, der er mange, der føler, de danske partier er rykket så meget mod højre, at Enhedslisten snart er det eneste parti, man kan stemme på. Hvis Uffe gør det godt, kan han potentielt samle mange utilfredse vælgere op, som hidtil har stemt på DrV, Socialdemokratiet og SF, og som ikke har det helt godt med Enhedslistens uvilje til kompromiser og revolutionære partiprogram.

Når det er sagt, bryder jeg mig nu ikke om de radikale udbryderes måde at lave partier på. Jeg synes, det er en uskik at lave et parti i overskriftsform, finde sympatisører og først derefter at skrive et partiprogram.

Jeg er en stor fan af Det radikale Odenseprogram fra 1905, som blev skrevet af medlemmerne uden politikernes medvirken, og først bagefter fik de mulighed for at tilslutte sig det.

Det er måske lidt urealistisk i dag, men jeg mener nu alligevel, at politikken må komme først, og politikerne bagefter.

Tre år gammel mesterkok

Eggs - oops!
Eggs – oops!, a photo by PhylB on Flickr.
Phyllis laver tit scrambled eggs til frokost, og Amaia hjælper hende. Jeg har derimod aldrig lige fået styr på, hvordan man laver den ret.

I dag skulle Phyllis lige gøre et job færdigt først, men Amaia var sulten, så hun begyndte at kommandere med mig: Giv mig den kasserolle der! Og det lille piskeris! Find smør, æg, mælk og ost! Hjælp mig med at skære et stykke smør af — dér! Sådan! Tænd for blusset! Så, nu er det smeltet — hurtigt, der skal mælk i! Nej, mere, ja, sådan! Og nu æg! Seks! Og nu skal jeg piske! Nej, du må ikke hjælpe, far! Og nu skal der ost i! Nej, ikke med rivejernet, med kniven! Seks stykker! Nu skal der ikke piskes mere, der skal røres. Og nu er det færdigt, sluk for blusset!

Ovenstående er ikke et ordret citat, da hun taler 80% engelsk til mig, men det var helt nøjagtigt, hvad hun mente.

Og resultatet var glimrende — æggene var brændt lidt på, men det smagte lige så godt som normalt.

Så nu har jeg en datter på tre år (hun bliver fire til januar), der er bedre til at lave scrambled eggs end mig. Hun har lært meget, siden hun var lille og kun brugte æg som kasteskyts som på billedet!

Lad mig præsentere Marcel Buchanan

Marcel
Marcel, a photo by PhylB on Flickr.
For et år siden brokkede Charlotte sig over at skulle tre uger til Frankrig med sin far (deres forhold var mildest talt ikke harmonisk), og resultatet blev, at han slog hånden af hende og nægtede nogensinde at se hende igen, hvilket glædede hende usigeligt.

En måneds tid senere sagde Marcel så, at han ikke ønskede at være hos sin far helt så ofte heller, hvorefter André også slog hånden af ham. Dette var noget af et chok for Marcel, især da det meste af familien i Frankrig tog Andrés parti.

Léon holdt også op med at se André på samme tidspunkt, og vores familie har været meget gladere og roligere lige siden.

Marcel blev 16 for en måned siden, og han blev dermed i stand til at ændre sit navn uden begge forældres underskrift. Han hedder derfor nu Marcel Buchanan og ikke længere Marcel Gautier. Charlotte vil også ændre sit efternavn til Buchanan, så snart hun kan, hvorimod Léon siger, han heller vil hedde Buchanan-Widmann, da han taler dansk (Léon og Anna har konkluderet, at “Buchanan” betyder, man taler skotsk engelsk, og “Widmann”, at man taler dansk).

(Der er naturligvis nogle særdeles gode grunde til, at Marcel og Charlotte ikke ville se deres far ret meget, men det er næppe et passende emne for en blog, som kan læses af alle.)

Smålandsk ostekage

Ostkaka
Ostkaka, a photo by Dvortygirl on Flickr.
Enhver, der har læst Emil fra Lønneberg, véd, at de spiser ostekage i store mængder på landet i Småland.

Mig bekendt findes der ingen traditionel dansk ostekage, så de eneste ostekagetyper, jeg har kendt i årevis, er tysk Käsekuchen og den angelsaksiske cheese cake.

Men Google er jo et genialt værktøj, når man skal finde obskure opskrifter, så det tog ikke lang tid at finde en opskrift på rigtig
ostekage fra Småland.

Til forskel fra de mere velkendte typer er der ingen bund i en smålandsk ostekage, og man bruger ikke ost, men mælk og osteløbe.

Jeg prøvede at bage den, sidste gang mine forældre besøgte os, men forsøget var ikke nogen ubetinget succes. Ostekagen smagte lidt som en sammenfaldet soufflé, men det skyldes måske nok, at vi begik den fejl at spise den varm — den blev bedre efter et ophold i køleskabet.

Den var dog ikke direkte dårlig, og jeg prøver nok igen, men måske følger jeg næste gang en anden opskrift.

“Trods alt det” af Rabbie Burns

I Danmark er det eneste kendte Burns-digt vel Skuld gammel venskab rejn forgo, men Jeppe Aakjær var faktisk en stor beundrer af den skotske barde og oversatte mange andre af hans digte.

I Skotland er A man’s a man for a’ that vel stort set lige så berømt some Auld lang syne, og det var også blandt de digte, som Aakjær oversatte.

Desværre oversatte han det dog til rigsdansk, ikke til jysk, og resultatet er et ret højtideligt sprog, som ikke er nært så mundret som den skotske original og Aakjærs jyske digte.

Men i det mindste havde han styr på versefødderne, så oversættelsen kan synges lige så godt som originalen:

  1. Om en af ærlig Fattigdom
    gav Kampen op, og alt det,
    den Stymper gaar vi udenom,
    i Nøden stolt trods alt det.
    Trods alt det og alt det,
    vort sure Stræb og alt det:
    Din Rang er blot Dukatens Præg,
    dens Guld du selv, trods alt det.

  2. Og er vor Dragt end lidet fin,
    vor Kost kun knap og alt det,
    giv Taaber Silke, Skjælme Vin,
    en Mand er Mand trods alt det.
    Trods alt det og alt det,
    trods Gøglets Glans og alt det,
    Retsindets Mand, om nok saa lav,
    er størst blandt Mænd trods alt det.

  3. Se dristigt paa hin Herremand,
    betragt hans Pragt og alt det;
    har han end tusind Tønder Land,
    er han en Nar trods alt det.
    Trods alt det og alt det,
    hans Baand og Kors og alt det,
    et stolt og uafhængigt Sind
    har ikkun Smil for alt det.

  4. Baroner bages bedst ved Gunst,
    Lensgrever med og alt det,
    men det steg over Kongers Kunst
    at skabe Mænd trods alt det.
    Trods alt det og alt det,
    et malet Skjold og alt det,
    den klare Kløgt, den sunde Sans
    i Rang staar over alt det.

  5. Gid hver maa se det store ske
    — og ske det skal trods alt det!
    at Brav-Mands Dont Evropa rundt
    faar Hæd’rens Plads trods alt det!
    Trods alt det og alt det,
    den Dag er nær trods alt det,
    da Mand og Bror er samme Navn
    al Jorden om trods alt det!

Kentucky-fried svinemørbrad



Kentucky fried pork
Originally uploaded by PhylB

Som jeg nævnte i et andet blogindlæg, havde vi forleden besøg af min søster med mand og barn.

Jeg syntes, jeg hellere måtte købe noget lækkert til aftensmad, når de nu var her, og de havde tilbud på svinemørbrad i Metro (eller Makro, som det hedder herovre), så jeg fik fem mørbrader til ca. 100 kr. i alt.

Danskere plejer at regne mørbrad for noget meget fint, men i mange andre lande regnes det for at være lidt for fedtfattigt, så jeg kiggede lidt i mine forskellige kogebøger for at få inspiration.

I “Joy of Cooking” fandt jeg så en opskrift på “Kentucky-fried pork tenderloin”, som så interessant ud, og det var den bestemt også. Her er den i fordoblet udgave (til 12 personer):

  • 2 spsk sød paprika
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk stødt sort peber
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk tørret salvie
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk sennepspulver
  • 1 tsk stødt rød peber (hvad det nu så end er)
  • 1400 g svinemørbrad
  • olie
  • mel
  • 5 dl mælk
  1. Hver svinemørbrad skæres i seks lige store stykker, og hvert stykke skæres næsten helt igennem, så det bliver sommerfugleformet.
  2. Alle krydderierne blandes, og kødet marineres i krydderiblandingen i 30-60 minutter.
  3. Kødstykkerne vendes i mel og steges 6 mm olie i 3-4 minutter på hver side.
  4. De stegte kødstykker lægges på et fad og holdes varme.
  5. Det meste af olien hældes væk, og mælken tilsættes. Det koges, til man får en god sovs. (Jeg var nødt til også at tilsætte kulør og maizena for at få et godt resultat.) Sovsen hældes over kødstykkerne.

Iflg. kogebogen kan man servere dem til morgenmad med scones, til frokost med boller, coleslaw og tomatskiver, eller til aftensmad med kartoffelgratin og grønlangkål. Vi spiste dem nu med coleslaw og bagte kartofler, og det smagte også glimrende. Selv Marcel, der normalt ikke er ret glad for svinekød (bortset fra bacon), var meget begejstret.