Hvad er formålet med Dansk Sprognævn?

radiohuset photo
Photo by seier+seier
Der er i dagens danske aviser flere artikler, der beskriver flytningen af Dansk Sprognævn fra København til Bogense primært fra medarbejdernes synsvinkel (og de er naturligvis ikke glade).

Aviserne er ret ukritiske over for sprognævnets beskrivelse af sig selv. Fx har Berlingske et længere interview med nævnets direktør, Sabine Kirchmeier, hvor hun ikke bliver stillet mange kritiske spørgsmål, ikke engang når hendes udsagn er ret subjektive, som i det flg.:

Dansk Sprognævn er ikke et lukket miljø, hvor vi sidder bag hver vores computer og taster. Vi er en meget udadvendt institution, der laver forskningsprojekter og seminarer og alle mulige andre aktiviteter. Nogle af os er censorer på universiteterne og underviser på universiteterne, og vi har ph.d.-studerende, der bliver vejledt hos os, og studerende, der skriver speciale hos os. Vi fungerer på mange måder som et universitetsinstitut, og hvis man i Moderniseringsstyrelsen, eller hvor man nu har truffet beslutningen, havde læst vores årsberetning, så ville man have set, at vi også får besøg af skoleklasser og holder seminarer om sprog med offentlige institutioner og uddannelsesinsitutioner. Og så videre og så videre.

De aktiviteter, hun beskriver her, lyder ganske rigtigt meget, som om de hører hjemme på et universitetsinstitut. Det underbygges af, at hendes svar på det rimelige spørgsmål, om de ikke bare ansætte nogle andre dygtige sprogfolk er flg.: „Nej, for der findes ikke ret mange med en ph.d.-grad på vores område. Nye medarbejdere skal først uddannes til jobbet, og det tager tre år at tage en relevant ph.d.-grad.“ Jeg har arbejdet i ordbogsbranchen i over femten år, og det er første gang, jeg hører om et sted, hvor der kræves en PhD-grad for at arbejde der (hvorimod det er meget normalt på universiteterne).

Og DSN er jo slet ikke noget universitetsinstitut iflg. loven:

§ 1. Dansk Sprognævn er en statsinstitution, som har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.

Stk. 2. Sprognævnet skal

1. indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser,

2. besvare sproglige spørgsmål fra myndigheder og offentligheden om det danske sprogs bygning og brug, herunder give vejledning i stavning og udtale af udenlandske navne,

3. udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af modersmålet, og samarbejde med terminologiorganer, ordbogsredaktioner og offentlige institutioner, der autoriserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne.

Stk. 3. Dansk Sprognævn skal arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skal nævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold.

Stk. 4. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler nævnet med tilsvarende organer i de pågældende lande. Nævnet skal især samarbejde med sprognævn og tilsvarende organer i Norden.

[…]

§ 2. Dansk Sprognævn redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Heri offentliggøres den af nævnet fastlagte retskrivning.

Stk. 2. I forbindelse med udgivelse af nye udgaver af retskrivningsordbogen kan nævnet på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter.

[…]

§ 3. Sprognævnet udsender hvert år en beretning om arbejdet. I beretningen eller på anden måde offentliggør nævnet mindst en gang om året et udvalg af de udtalelser, som det har afgivet i årets løb.

Det forekommer mig, at sprognævnet har overfortolket „at følge det danske sprogs udvikling“ „på videnskabeligt grundlag“. De to dele står ikke i samme sætning, men det forekommer mig, at de har opfattet det som et carte blanche til at skabe et universitetsinstitut, der forsker i det danske sprogs udvikling. Problemet er, at det ikke nødvendigvis er det, de får deres penge for. Det undstøttes af en mail fra ministeren til Politiken (intet gratis link):

Kulturminister Mette Bock (LA) afviser, at udflytningen bliver et problem for sprognævnet.

„Dansk Sprognævn løser i dag vigtige opgaver for hele landet, som de også kan løse fra Bogense. Arbejdspladserne vil blive en stor gevinst for byen,“ skriver hun i en mail til Politiken. […] „Sprognævnet løser i dag to hovedopgaver, som handler om rådgivning om sprog og at følge sprogets udvikling. Det er opgaver, som løses digitalt og telefonisk. Det kræver ikke en bestemt fysisk placering i København,“ skriver Mette Bock.

Det er naturligvis møgtræls for de berørte medarbejdere, der troede de skulle arbejde på et universitetsinstitut tilknyttet Københavns Universitet og ikke på et ordbogsforlag i Bogense, men det er jo ikke rigtigt regeringens problem.

Det skulle såmænd ikke undre mig, om de diskret er blevet bedt om at skrue ned for deres videnskabelige aktiviteter (det kunne fx begrunde deres sidste flytning fra universitetet til det gamle radiohus), men at de ikke har villet lytte. Deres struktur (med en direktør, en bestyrelse og et repræsentantskab) kunne godt tænkes at gøre det svært for den siddende kulturminister at gennemtrumfe en ændring på andre måder end ved at flytte dem.

Hvis Dansk Sprognævn opfatter sig som et universitetsinstitut, burde de nok opfordre til, at loven skrives om, så den passer med virkeligheden, og derefter burde de nok blive overført til et af universiteteterne. Alternativet er jo nok at flytte til Bogense og ansatte nogle nye medarbejdere, der er gode til at løse de opgaver, loven har bestemt, de skal udføre.

Emil fra Lønneberg og Julemanden

Emil og Julemanden.
Anna (som lige er fyldt ti) læser hver aften lidt op for mig for at blive bedre til dansk (og jeg læser også højt for hende). For tiden læser hun Emil fra Lønneberg, og det går da også ganske godt.

Nogle gange går det dog galt, som for eksempel, da hun glad og fro sagde flg.:

Emil spejdede op i skorstenen, og da så han noget sjovt. I hullet lige over hans hoved hang en rød julemand og kiggede ned til ham.

„Hej med dig,“ sagde Emil. „Nu skal du se en, der kan klatre!“

I originalen står der „julemåne“, men det er nu ikke nær så sjovt!

På samme måde læste hun flg. et par sider senere, men det var nu måske nok med vilje, for hun gjorde det med et skælmsk smil:

Men i Katholtsøen mellem hvide åkander svømmede Emil og Alfred rundt i det kølige vand, og på himlen hang julemanden, rød som en lygte og lyste for dem.

„Dig og mig, Alfred,“ sagde Emil.

„Ja, dig og mig, Emil,“ sagde Alfred, „Det skulle jeg mene!“

Phyllis bestemte sig i øvrigt for at teste Léon på den første passage, og han begik den selvsamme fejl som Anna, så det må være en oplagt fejl for dansk-skotter.