Hvad er formålet med Dansk Sprognævn?

radiohuset photo
Photo by seier+seier
Der er i dagens danske aviser flere artikler, der beskriver flytningen af Dansk Sprognævn fra København til Bogense primært fra medarbejdernes synsvinkel (og de er naturligvis ikke glade).

Aviserne er ret ukritiske over for sprognævnets beskrivelse af sig selv. Fx har Berlingske et længere interview med nævnets direktør, Sabine Kirchmeier, hvor hun ikke bliver stillet mange kritiske spørgsmål, ikke engang når hendes udsagn er ret subjektive, som i det flg.:

Dansk Sprognævn er ikke et lukket miljø, hvor vi sidder bag hver vores computer og taster. Vi er en meget udadvendt institution, der laver forskningsprojekter og seminarer og alle mulige andre aktiviteter. Nogle af os er censorer på universiteterne og underviser på universiteterne, og vi har ph.d.-studerende, der bliver vejledt hos os, og studerende, der skriver speciale hos os. Vi fungerer på mange måder som et universitetsinstitut, og hvis man i Moderniseringsstyrelsen, eller hvor man nu har truffet beslutningen, havde læst vores årsberetning, så ville man have set, at vi også får besøg af skoleklasser og holder seminarer om sprog med offentlige institutioner og uddannelsesinsitutioner. Og så videre og så videre.

De aktiviteter, hun beskriver her, lyder ganske rigtigt meget, som om de hører hjemme på et universitetsinstitut. Det underbygges af, at hendes svar på det rimelige spørgsmål, om de ikke bare ansætte nogle andre dygtige sprogfolk er flg.: „Nej, for der findes ikke ret mange med en ph.d.-grad på vores område. Nye medarbejdere skal først uddannes til jobbet, og det tager tre år at tage en relevant ph.d.-grad.“ Jeg har arbejdet i ordbogsbranchen i over femten år, og det er første gang, jeg hører om et sted, hvor der kræves en PhD-grad for at arbejde der (hvorimod det er meget normalt på universiteterne).

Og DSN er jo slet ikke noget universitetsinstitut iflg. loven:

§ 1. Dansk Sprognævn er en statsinstitution, som har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.

Stk. 2. Sprognævnet skal

1. indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser,

2. besvare sproglige spørgsmål fra myndigheder og offentligheden om det danske sprogs bygning og brug, herunder give vejledning i stavning og udtale af udenlandske navne,

3. udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af modersmålet, og samarbejde med terminologiorganer, ordbogsredaktioner og offentlige institutioner, der autoriserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne.

Stk. 3. Dansk Sprognævn skal arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skal nævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold.

Stk. 4. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler nævnet med tilsvarende organer i de pågældende lande. Nævnet skal især samarbejde med sprognævn og tilsvarende organer i Norden.

[…]

§ 2. Dansk Sprognævn redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Heri offentliggøres den af nævnet fastlagte retskrivning.

Stk. 2. I forbindelse med udgivelse af nye udgaver af retskrivningsordbogen kan nævnet på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter.

[…]

§ 3. Sprognævnet udsender hvert år en beretning om arbejdet. I beretningen eller på anden måde offentliggør nævnet mindst en gang om året et udvalg af de udtalelser, som det har afgivet i årets løb.

Det forekommer mig, at sprognævnet har overfortolket „at følge det danske sprogs udvikling“ „på videnskabeligt grundlag“. De to dele står ikke i samme sætning, men det forekommer mig, at de har opfattet det som et carte blanche til at skabe et universitetsinstitut, der forsker i det danske sprogs udvikling. Problemet er, at det ikke nødvendigvis er det, de får deres penge for. Det undstøttes af en mail fra ministeren til Politiken (intet gratis link):

Kulturminister Mette Bock (LA) afviser, at udflytningen bliver et problem for sprognævnet.

„Dansk Sprognævn løser i dag vigtige opgaver for hele landet, som de også kan løse fra Bogense. Arbejdspladserne vil blive en stor gevinst for byen,“ skriver hun i en mail til Politiken. […] „Sprognævnet løser i dag to hovedopgaver, som handler om rådgivning om sprog og at følge sprogets udvikling. Det er opgaver, som løses digitalt og telefonisk. Det kræver ikke en bestemt fysisk placering i København,“ skriver Mette Bock.

Det er naturligvis møgtræls for de berørte medarbejdere, der troede de skulle arbejde på et universitetsinstitut tilknyttet Københavns Universitet og ikke på et ordbogsforlag i Bogense, men det er jo ikke rigtigt regeringens problem.

Det skulle såmænd ikke undre mig, om de diskret er blevet bedt om at skrue ned for deres videnskabelige aktiviteter (det kunne fx begrunde deres sidste flytning fra universitetet til det gamle radiohus), men at de ikke har villet lytte. Deres struktur (med en direktør, en bestyrelse og et repræsentantskab) kunne godt tænkes at gøre det svært for den siddende kulturminister at gennemtrumfe en ændring på andre måder end ved at flytte dem.

Hvis Dansk Sprognævn opfatter sig som et universitetsinstitut, burde de nok opfordre til, at loven skrives om, så den passer med virkeligheden, og derefter burde de nok blive overført til et af universiteteterne. Alternativet er jo nok at flytte til Bogense og ansatte nogle nye medarbejdere, der er gode til at løse de opgaver, loven har bestemt, de skal udføre.

AlphaDiplomacy Zero?

diplomacy game photo
Photo by condredge
When I was still at university, I did several courses in AI, and in one of them we spent a lot of time looking at why Go was so hard to implement. I was therefore very impressed when DeepMind created AlphaGo two years ago and started beating professional players, because it was sooner than I had expected. And I am now overwhelmed by the version called AlphaGo Zero, which is so much better:

Previous versions of AlphaGo initially trained on thousands of human amateur and professional games to learn how to play Go. AlphaGo Zero skips this step and learns to play simply by playing games against itself, starting from completely random play. In doing so, it quickly surpassed human level of play and defeated the previously published champion-defeating version of AlphaGo by 100 games to 0.

It is able to do this by using a novel form of reinforcement learning, in which AlphaGo Zero becomes its own teacher. The system starts off with a neural network that knows nothing about the game of Go. It then plays games against itself, by combining this neural network with a powerful search algorithm. As it plays, the neural network is tuned and updated to predict moves, as well as the eventual winner of the games.

I’m wondering whether the same methodology could be used to create a version of Diplomacy.

The game of Diplomacy was invented by Allan B. Calhamer in 1954. The seven players represent the great powers of pre-WWI Europe, but differently from many other board games, there are no dice – nothing is random. In effect it’s more like chess for seven players, except for the addition of diplomacy, i.e., negotiation. For instance, if I’m France and attack England on my own, it’s likely our units will simply bounce; to succeed, I need to convince Germany or Russia to join me, or I need to convince England I’m their friend and that it’ll be perfectly safe to move all their units to Russia or Germany without leaving any of them behind.

Implementing a computer version of Diplomacy without the negotiation aspect isn’t much use (or fun), and implementing human negotiation capabilities is a bit beyond the ability of current computational linguistics techniques.

However, why not simply let AlphaDiplomacy Zero develop its own language? It will probably look rather odd to a human observer, perhaps a bit like Facebook’s recent AI experiment:

Well, weirder than this, of course, because Facebook’s Alice and Bob started out with standard English. AlphaDiplomacy Zero might decide that “Jiorgiougj” means “Let’s gang up on Germany”, and that “Oihuergiub” means “I’ll let you have Belgium if I can have Norway.”

It would be fascinating to study this language afterwords. How many words would it have? How complex would the grammar be? Would it be fundamentally different from human languages? How would it evolve over time?

It would also be fascinating for students of politics and diplomacy to study AlphaDiplomacy’s negotiation strategies (once the linguists had translated it). Would it come up with completely new approaches?

I really hope DeepMind will try this out one day soon. It would be truly fascinating, not just as a board game, but as a study in linguistic universals and politics.

It would tick so many of my boxes in one go (linguistics, AI, Diplomacy and politics). I can’t wait!

Antiblokpolitik

Det danske folketingsvalg var ret spøjst set udefra. Medierne opførte sig, som om Danmark havde et topartisystem og flertalsvalg i enkeltmandskredse, men reelt er resultatet da noget af det mest grumsede, man har set i mange år.

Det er ikke ret oplagt, partierne i Blå Blok har ret meget tilfælles — fx vil Dansk Folkeparti bruge flere penge, mens Liberal Alliance vil sænke skatterne.

Men der er jo masser af forskellige flertalsmuligheder:

  • De partier, der hverken er specielt humanistiske eller fremmedfjendske, og som sikkert bare gerne vil videreføre den eksisterende udlændingepolitik uden ændringer (S, V, C og LA), har 100 mandater.
  • De traditionelle regeringspartier, som alle generelt vil gøre, hvad embedsmændene fortæller dem (S, V, C og DrV), har 95 mandater.
  • De partier, der vil føre en stram økonomisk politik (S, V, C, LA og DrV), har 108 mandater.
  • De partier, der er store i Udkantsdanmark (DF, S og V), har 118 mandater. (Liberal Alliance og Enhedslisten klarer sig også udmærket i landområderne, men er noget mindre.)

Jeg synes, der er interessant, at S og V indgår i alle flertalsmulighederne ovenfor — måske ville en S-V-regering i virkeligheden være den bedste løsning? Hvis det ikke havde været for den absurde præsidentkampagne, som medierne førte, ville det vel have været en oplagt løsning.

Mangel på strategi m.h.t. SF

første pålidelige meningsmåling
første pålidelige meningsmåling, a photo by stilleben [‘stelle:b?n] on Flickr.
Det var ret tydeligt, at både Socialdemokraterne og Det radikale Venstre var ganske lettede over at slippe for SF i regeringen, og på kort sigt bliver alting da også meget lettere.

Men jeg vil nu gætte på, at de to partier i de kommende årtier kommer til at fortryde, de gjorde et parti fortræd.

Situation nu minder mig om folketingsvalget i 2001, da CD røg ud af Folketinget. Ligesom mange andre radikale var jeg himmelhenrykt, da jeg havde regnet fætter-kusine-partiet for aldeles overflødigt, men konsekvensen var jo, at Anders Fogh nu kunne danne regering uden at inddrage et eneste midterparti. DrV forblev ganske overflødigt, indtil Ny/Liberal Alliance blev stiftet og igen hev nogle borgerlige vælgerne ind på midten.

Jeg gad vidst, om ikke SF-massakren vil få tilsvarende konsekvenser. I teorien kan det da godt ske, SFs tidligere vælgere går til S eller DrV, men hvis de i stedet går til Enhedslisten, bliver det jo meget sværere at danne en stabil regering til venstre for midten, og hvis nogle af dem i stedet går til Venstre, LA eller Dansk Folkeparti, bliver det helt umuligt.

For en S-R-regering vil SF da til alle tider være et mere omgængeligt støtteparti end Enhedslisten, så de skulle da have gjort, hvad de kunne, for at beskytte SF mod vælgerflugt.

Nu ligger Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager, som de har redt. Førstnævnte bliver sikkert den sidste socialdemokratiske statsminister i lang tid, og sidstnævnte har nok sikret, at hendes parti i fremtiden kun kan søge indflydelse mod højre. Virkelig smart!

Det er desværre blot endnu et symptom på, at moderne politikere kun tænker taktisk og næsten aldrig strategisk; de tænker frem til næste valg, men meget sjældent på, hvordan de på længere sigt skal placere sig.

Jeg kender kun én klar undtagelse fra denne regel, og det er Det Skotske Nationalparti (SNP), der har tænkt langsigtet lige siden grundlæggelsen. Naturligvis tænker SNPs politikere også taktisk, men kun for at fremme deres strategiske mål, og det er derfor, de igen og igen udmanøvrerer deres politiske modstandere, både i Edinburgh og i London. Det har jeg skrevet et blogindlæg omArc of Prosperity.

Alternativet

Folkemodet Uffe Elbaek 20120615 1868F
Folkemødet Uffe Elbaek 20120615 1868F, a photo by News Oresund on Flickr.
Det radikale Venstre har igen født et lille udbryderparti — hvis det bliver ved, bliver DrV vel snart kendt som alle partiers moder!

Denne gang er det Uffe Elbæk, som jeg jo kender ganske godt fra mine dage som aktiv i Århus Radikale Vælgerforening, som står bag, og hans nye parti hedder Alternativet.

Da Ny/Liberal Alliance blev stiftet, skrev jeg flg.:

Det er lidt underligt at se Anders og Naser bryde ud fra mit gamle parti og lave et nyt (“Ny Alliance“). Da jeg forlod Danmark, var de stadig kernemedlemmer […].

Det viser, hvordan jeg gradvist har tabt forbindelsen til Danmark. Jeg aner ikke, om jeg – hvis jeg ikke var emigreret – ville have gjort dem følgeskab. Jeg tvivler nu kraftigt på, jeg ville have gjort det, for socialkonservativ har jeg nu da lige godt aldrig været.

Jeg har det lidt på samme måde nu — og så alligevel.

Hvor jeg anså Ny/Liberal Alliances fremkomst for lidt af en anakronisme, og hvor deres ideologi ikke appellerede til mig overhovedet, må jeg indrømme, at jeg faktisk synes, Uffe har nogle idéer, som tiltaler mig mere. Han siger:

»I Alternativet har folk en anden vækstforståelse, en anden økonomisk forståelse af en mere økologisk, cirkulær økonomi. De ord bliver slet ikke brugt hos de radikale. Der er heller ikke den samme form for social indignation i forhold til ulighed«, siger han i interviewet med Zetlands journalist.

»På en måde er Alternativet både mere rødt, mere solidarisk og mere iværksætter-agtigt på samme tid. Paradoksalt nok. Jeg synes, Alternativet er tættere på det, jeg synes er grundrødderne i Det Radikale Venstre. Bare i en ny tid«, lyder det endvidere fra Elbæk.

Jeg véd, der er mange, der føler, de danske partier er rykket så meget mod højre, at Enhedslisten snart er det eneste parti, man kan stemme på. Hvis Uffe gør det godt, kan han potentielt samle mange utilfredse vælgere op, som hidtil har stemt på DrV, Socialdemokratiet og SF, og som ikke har det helt godt med Enhedslistens uvilje til kompromiser og revolutionære partiprogram.

Når det er sagt, bryder jeg mig nu ikke om de radikale udbryderes måde at lave partier på. Jeg synes, det er en uskik at lave et parti i overskriftsform, finde sympatisører og først derefter at skrive et partiprogram.

Jeg er en stor fan af Det radikale Odenseprogram fra 1905, som blev skrevet af medlemmerne uden politikernes medvirken, og først bagefter fik de mulighed for at tilslutte sig det.

Det er måske lidt urealistisk i dag, men jeg mener nu alligevel, at politikken må komme først, og politikerne bagefter.

See you on Saturday!

My new Arc of Prosperity T-shirt
My new Arc of Prosperity T-shirt, a photo by viralbus on Flickr.
As you’re probably already aware, the 2nd annual March and Rally for Independence will take place in Edinburgh on Saturday (21/09).

I’ll be there, of course, together with my family. We went last year, too, and it was great fun. Have a look at my wife’s photos from the event.

I hope to meet you there, and if you like this blog, please say hello! I’ve got myself an Arc of Prosperity T-shirt, so I should be easy to recognise.

Individual retirement ages

Young & Old, Let's Get it On!
Young & Old, Let’s Get it On!, a photo by AlphaTangoBravo / Adam Baker on Flickr.

I read the following about rising life expectancy in a Danish newspaper (in Danish, translation follows):

»De [ældre] vil være stærkere både mentalt og fysisk. De vil kunne rejse jorden rundt også flere år efter, de har rundet 90 år, og benytte sig flittigt af samfundets tilbud. Vi ser det allerede mere og mere i dag, men det er en tendens, der vil blive forstærket«, siger Peter K.A. Jensen.

[…]

Systemet er bygget op, så pensionsalderen nogenlunde flugter med udviklingen i middellevealderen, hvilket medfører, at pensionen altid starter cirka 19 år tidligere end middellevetiden.

Det betyder, at danskerne ifølge prognosen vil have en pensionsalder på omkring 80 år, når middellevealderen runder de 100 år ved år 2090.


“The [elderly] will be stronger both mentally and physically. They will be able to travel around the world even several years after they have reached 90 and will make frequent use of what society offers. We already see it more and more today, but it is a trend that will be reinforced,” said Peter K. A. Jensen.

[…]

The system is designed so that the retirement age is roughly aligned with the increase in life expectancy, which means that the retirement age will always start about 19 ??years earlier than average life expectancy.

This means that Danes are forecast to have a retirement age of about 80 years when life expectancy reaches 100 years in the year 2090.

Although this quote is from a Danish newspaper, we see similar ideas in most countries these days.

However, two of my aunts died at the age of 50, my mum’s dad at 66, my father-in-law at 69, and nobody has ever reached 90 in my family. Also, the ones that don’t drop dead often start to suffer debilitating diseases in their sixties or seventies.

At the same time, some of my friends have family where everybody seems to live to at least ninety, and they are all sprightly until their late eighties.

I’ve therefore started wondering whether the rising life expectancy is due to some families growing older and older (because the diseases that used to kill them have been eradicated), while other families haven’t seen much improvement at all.

It’s also well-known that your life expectancy varies wildly depending on where you live. For instance, in the Calton ward in Glasgow, men can expect to live to the ripe old age of 53.9 (compared to 75.9 for the UK as a whole).

The huge variation in life expectancy makes it dubious whether it’s really such a good idea just to increase the retirement age across the board. If I’m right and the increasing average is due to some individuals living much longer while others still die in the fifties and sixties, the effect will be that some people will get wonderfully long retirements while other have to work till they drop.

Would it not be better to get actuaries to calculate individual retirement ages, based on family history, genetic profile, employment history, etc.? They could for instance work out each individual’s life expectancy and then set the retirement age to 19 years before this. (They could exclude some lifestyle choices from their calculations, so that you don’t get an earlier retirement age by taking up smoking.)

Of course they would get it really wrong at times, but it would give everybody a decent chance of enjoying a reasonable length of retirement.