Farvel til dansk i EU?
Lykke Friis har i dag en artikel i Berlingske om det danske sprog i EU. Hun påpeger, at tolketjenesten er truet. For det første går de fleste tolke snart på pension, for det andet findes der ingen tolkeuddannelse længere i Danmark, og for det tredie gider danskerne ikke gøre brug af tolkningen:
Da Danmark, i tæt konkurrence med Malta, er europamester i at afstå fra tolkning, har Kommissionen allerede for længst truet med at lukke den danske tolketjeneste. For hvad skal vi med den, hvis den alligevel bliver brugt så sjældent?
Som dansker bosat i Skotland på elvte år må jeg sige, det ikke lyder for smart.
For det første er de allerfleste danskere slet ikke så gode til engelsk, som de selv tror. Naturligvis kan mange føre en forståelig samtale på engelsk, men de fleste har store huller i ordforrådet, er grammatisk og stilistisk usikre, og blander britisk og amerikansk engelsk sammen i én pærevælling.
For det andet er der et demokratisk problem, hvis politik skal føres på engelsk. Politikere er jo principielt helt almindelige mennesker, der er blevet valgt til at varetage vores fælles interesser, og de kan altså så risikere at skulle diskutere torskekvoter, softwarepatenter, medicintilskud, menneskerettigheder og mange andre problemstillinger. Det skulle jo nødigt gå sådan, at man skal vælge folk efter sproglige kundskaber i stedet for politiske standpunkter.
For det tredie går tolkning jo begge veje: Man slipper ikke blot for at formulere sig på engelsk, men alle andre tolkes til dansk. Da mange briter og irere taler regiolekter, der ikke høres ofte i Danmark, giver det let problemer. Torskekvoteforhandlinger skal jo potentielt føres med en skotte fra Aberdeenshire, og man kan altså ikke bare bede skotter om at tale skoleengelsk.