Som læsere af denne blog vil vide, blev Phyllis og mig gift den 28. februar.
Man vil måske også huske, at vi holdt brylluppet i huj og hast, fordi jeg havde fået at vide, at mit job muligvis skulle skæres væk.
Idéen var på det tidspunkt, at vi ville blive gift hurtigt og så holde bryllupsfesten, når jeg igen havde fast job.
Så langt, så godt! Vi blev gift, og det var en dejlig dag.
Vores nærmeste familie var der, og mange af Phyllis’ venner kom forbi til receptionen.
Det blev i månederne derefter klart, at jeg ville miste mit job, og vi fandt også ud af, at recessionen gjorde det meget vanskeligt at finde et godt job i Glasgow-området.
Vi startede derfor vores eget firma, og det har jeg ikke fortrudt – med fire børn i huset (og det femte på vej) er det skønt med den fleksibilitet, som det giver.
Men livet som selvstændig er også uforudsigeligt: Der er gode måneder, og der er dårlige måneder.
Det gør, at det desværre ikke er tilrådeligt at brænde en masse penge af på en stor fest på nuværende tidspunkt. 🙁
Det er vel først, når de dårlige måneder er gode nok til at betale de faste udgifter, at man kan tillade sig at spendere overskuddet fra de gode måneder, og det punkt har vi ikke nået endnu.
Reelt er det derfor udelukket, at vi holder bryllupsfest i år, og de første par måneder efter den forventede fødsel i januar er vi nok for udkørte.
Hvis vi er heldige, kan vi derfor måske begynde at planlægge bryllupsfest i løbet af foråret (2010), men hvis firmaet tager længere tid at løbe i gang, kan det også nemt blive en del senere.
Det var naturligvis ikke det, vi så i ånden, da vi besluttede at adskille bryllup og fest – dengang troede vi, festen ville blive holdt nogle få måneder senere, mens vi stadig kunne genkende os selv på billederne.
Nu står vi så i en underlig situation: Til brylluppet gav nogle folk os gaver, men de fleste gjorde, hvad vi anbefalede på bloggene, og gav os blot et kort, hvor det stod, at vi ville få en gave til festen. Og mange af vores venner, især dem i Danmark, nåede måske slet ikke at opdage, at vi skulle giftes, og vi sendte dem ingen invitationer, da vi ville gøre det til festen i stedet.
Men hvem gider komme til en bryllupsfest flere år senere?