Vi begge dør med glæde, skål!

Jeg brugte vores nylige ferie i Keith på at læse en bog, min gamle ven Sebastian havde anbefalet: Eine exklusive Liebe af hans kusine Johanna Adorján (den engelske oversættelse hedder “An Exclusive Love”, og den danske “En ganske særlig kærlighed”); selvom forfatteren har et ungarsk navn, er født i Sverige og har dansk pas, er tysk hendes modersmål, så jeg vil anbefale, man læser den tyske udgave, hvis man kan.

Johanna har i en årrække arbejdet som journalist, og bogen er da også på mange måder en journalistisk reportage blandet op med lidt fiktion.

Bogen handler om deres ungarskfødte bedsteforældres kollektive selvmord, der fandt sted i København, da hun var 20 år gammel, og om hendes forsøg på forstå, hvem bedsteforældrene var, og hvorfor de valgte at ende deres dage sammen.

Man mærker, at deres selvmord for de efterladte må have virket uforståeligt, egoistisk og ukærligt. Johanna synes dog i løbet af bogen at begynde at forstå hvorfor, og måske næsten af acceptere det.

Deres død mindede mig i øvrigt om Romeo og Julie, der i en ungdomsudgave, jeg var med til at opføre som spejder, sluttede med disse linier: “Fyld koppen op til bredfuldt mål / vi begge dør med glæde, skål!”