Radikale stemmer i Østjylland
Jeg har benyttet børnenes ferie i Frankrig til at opdatere min beregning af stemmetallene for DrV i Storkreds Østjylland.
Jeg har denne gang haft fat i de enkelte valgsteder, så resultatet skulle være nogenlunde pålideligt (omend jeg havde nogle problemer med at dele Randers op i nord og syd):
Århus Østkredsen | 7944 | Djurskredsen | 3011 |
Århus Nordkredsen | 6174 | Favrskovkredsen | 2142 |
Århus Sydkredsen | 5294 | Randers Nordkredsen | 1615 |
Århus Vestkredsen | 4947 | Randers Sydkredsen | 1535 |
Skanderborgkredsen | 4097 | Hedenstedkredsen | 1496 |
Horsenskredsen | 3291 |
Det viser sig altså, at Skanderborgkredsen er endnu mere attraktiv, end jeg troede, og Randerskredsene noget mindre.
Hvis jeg skulle vælge en kreds uden for Århus, ville jeg helt klart gå efter Skanderborg først og så Horsens. Derefter bliver det svært: Djurs er storkredsens største kreds, men har procentvist få radikale vælgere; Favrskov er en lille kreds med mange radikale; og Randerskredsene har tilsammen flere radikale vælgere end Djurs, hvilket har betydning, hvis de to Randers-kandidater lader hinanden føre valgkamp i hinandens kredse.