Nordslesvigske stednavne

Der er en glimrende artikel i Politiken om at opsætte skilte med tyske stednavne i Sønderjylland.

Der er efterhånden tosprogede skilte i meget store dele af Europa (bl.a. i det skotske højland og i Wales), så hvorfor ikke også i den tosprogede del af Danmark? Som det udmærket beskrives i artiklen:

For det første skal tosprogede skilte ikke indføres, fordi nogle ikke forstår flertalssproget. Det gør alle. Det gælder også de andre egne af Europa, hvor der er tosproget skiltning.

Tosprogede skilte er et signal, et symbol på respekt for et mindretal. Gennem offentlig tosprogethed kan flertalsstaten anerkende, at der i et område findes flere sprog og nationale tilhørsforhold.

For det andet er synlig tosprogethed vigtig som en fortælling til folk udefra. En fortælling om, at her er et område med flere sprog, nationaliteter og kulturer. Skiltene kan på den måde ses som en reklame for den dynamik, som altid har præget flersprogede og flerkulturelle grænselande.

Det faktum, at tosprogede skilte endnu ikke er blevet sat op, og at emnet er kontroversielt, viser blot, hvor isolationistisk, xenofobisk og indskrænket Danmark efterhånden er blevet. Det ville være glædeligt, hvis Danmark begyndte at bevæge sig i modsatte retning!