Og så skred Ammitzbøll

Det går mig en del på, at Simon Emil Ammitzbøll har forladt Det radikale Venstre.

Jeg var enig med ham på mange punkter, og jeg er generelt enig i den kritik, han har fremført.

Jeg har aldrig været en stor fan af Margrethe Vestager som leder, og jeg synes, hun begik store fejl i sidste valgkamp.

Et midterparti kan kun få maksimal indflydelse ved at være i stand til at samarbejde til begge sider, så hverken højre eller venstre kan vide sig sikre og derfor er nødt til at overbyde hinanden.

Hvis man binder sig for fast til en af siderne, mister man sin indflydelse og bliver til simpelt stemmekvæg.

Problemet i de forgangne syv år har været, at højre side ikke har haft brug for støtte fra et midterparti, og radikale stemmer er derfor faldet i værdi.

Det problem løser man imidlertid ikke ved at gøre sig til et påhæng til Socialdemokraterne, men ved at få flere stemmer, så man igen bliver tungen på vægtskålen.

Og de to ting hænger jo sammen: Hvorfor skulle folk stemme på DrV, hvis effekten er den samme som ved at stemme på S?

Ammitzbøll så dette klart i modsætning til Vestager, men desværre trak hun det længste strå i deres indbyrdes opgør.

Jeg er i øvrigt også enig med hans kritik af, at den radikale folketingsgruppe er alt for gammel. Desværre bliver det jo kun værre af, at han nu har forladt den.

Jeg håber, Vestager snart bliver væltet som leder, og at nogle af de gamle i gruppen går på pension, og at Ammitzbøll så vender tilbage til partiet.