/ˈsɑfdəˌwænˀ/ on the /ˈkʌbərz/
Selvom Anna stort set taler rent nu (hvilket naturligvis er grunden til, at jeg skriver mindre om hendes sprog, end jeg plejede), har hun stadig problemer med fonemet /v/.
Sjovt nok håndterer hun det forskelligt på dansk og engelsk. På dansk bliver det konsekvent til [w]: vand /wæn?/; på engelsk bliver det til [b]? covers /?k?b?rz/.
Det er naturligvis korrekt, at dansk /v/ normalt er en approksimant ([?]) og ikke en frikativ som på engelsk ([v]), men de fleste ikke-fonetikere bemærker normalt ikke forskellen.
Det er derfor interessant, at Anna håndterer dem forskelligt.
Det kan naturligvis også være, det ikke er den auditive, men den distributionsmæssige forskel, hun har observeret: Engelsk /v/ holdes altid klart adskilt fra /w/, hvorimod dansk /v/ ofte realiseres som [w], blot ikke i forlyd (når man set bort fra jyske dialekter).