Category: education

bookmark_borderSvenska är ett lätt främmande språk för danskar

Posted on by thomas


lära svenska
Originally uploaded by loopkid

Jag tog del i en språkkonferens i Köpenhamn i oktober, och dess slogan var: “Du förstår mer än du tror – om du törs”.

Jag är oenig. Danskar förstår inte svenska om de aldrig varit i Sverige, aldrig sett svenskt TV och aldrig haft svenska vänner, om de så törs eller inte.

Jag förstår svenska därför att en svensk flicka på mitt baskiskkurs i Donostia pratade svenska med mig i pauserna. Jag förstod inte ett ord av talad svenska före kursen.

Det vore mycket bättre att undervisa i svenska som främmande språk i danska skolor, om än ett mycket lätt främmande språk som eleverna snabbt kan lära. Målet skulle inte vara att prata 100% korrekt svenska, utan att förstå svensk som en infött och att kunna kommunicera med svensktalande utan kunskap i danska språket.

Om svenskar och norrmän gjorde detsamma, skulle den nordiska språkgemenskapen återigen väckas till liv.

bookmark_borderEngelsk eller dansk

Posted on by thomas


026/365 – Let it snow!
Originally uploaded by kmardahl

Handelshøjskolen i København (eller Copenhagen Business School, som de kalder sig nu) blev vist ret sure, da en af deres kandidater fik at vide, at hun ikke kunne blive dansk statsborger, da hun havde fuldført et engelsksproget studium:

Af Justitsministeriets (Indfødsretskontorets) afslag af 16. november 2011 på Pavlina Ivanovas ansøgning om at opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation fremgik det, at ”ministeriet ikke finder, at du kan omfattes af reglerne i § 11 i cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation, idet man ikke anser din cand.merc.-uddannelse i Finance and Strategic Management fra CBS for at opfylder betingelsen om at uddannelsen skal være ”af dansk karakter”, eftersom undervisningen og eksaminer på uddannelsen udelukkende er foregået på et andet sprog end dansk.”

Den var ny. En cand.merc.-uddannelse fra CBS er udviklet og udbudt på et statsfinansieret dansk universitet, er akkrediteret af ACE Denmark, og er godkendt af Uddannelsesministeriet (der sågar har en Styrelse for International Uddannelse, der skal fremme internationaliseringen af de danske uddannelser på alle niveauer, under sig) og er reguleret af dansk lovgivning på lige fod med CBS’ øvrige uddannelser. Skulle den være udansk? Ikke i CBS’ optik.

Men det er jo et interessant spørgsmål. Man kan godt få det indtryk, at danskere synes, at engelsk i Danmark er skønt, så længe det er engelsk talt af danskere, ikke hvis engelsk bruges af udlændinge, der bor i Danmark.

Men sagen er jo den, at den nuværende situation ikke kan forventes at være permanent. Hvis danske uddannelser og arbejdspladser i stigende grad er engelsksprogede, så vil der efterhånden opstå en større og større gruppe af mennesker, der bor i Danmark, men kun taler nødtørftigt dansk, da de bruger engelsk 95% af tiden.

Alt, der mangler, er, at det bliver tilladt at kommunikere med de offentlige myndigheder på engelsk, og så vil gruppen af engelsktalende nydanskere formentlig vokse år for år. Men tiden vil der sikkert også være forældre, som ikke engang kan se pointen i at lære deres børn ordentligt dansk.

Hvis det ikke er det, man vil, så bør man nok snart begynde at værne noget mere om det danske sprogs position ved ikke konstant at øge mængden af sammenhænge, hvor man kan (eller skal) bruge engelsk i stedet for dansk.

bookmark_borderMarcels nye skoleskema

Posted on by thomas

Jeg bloggede for et par måneder siden, at Marcel skulle til at vælge fag.

Alt er nu faldet på plads, og her er hans skema for S3 (altså det tredie af seks år i high school):

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Matematik Personal and Social
Education		 Idræt Engelsk Kemi
Historie Fysik Spansk Kunst Matematik
Fransk Engelsk Fysik Spansk Engelsk
Engelsk Kunst Historie Tutor groups Religion
Idræt Fransk Kemi Matematik Idræt
Spansk Matematik Matematik Historie Fysik
Kunst Kemi Fransk

Da han skulle vælge fagene, skrev jeg flg.:

Marcel regner vistnok med at vælge historie, fysik, datalogi, idræt (eller drama) og kemi. Han ville dog meget hellere have haft spansk end datalogi, der ikke regnes for ret krævende af universiteterne.

Der er dog det specielle med Marcel, at skolen regner med, at han består S4-fransk allerede i år. Det ville gøre det ret absurd for ham at tage normale fransktimer i S3 og S4, så vi håber, de vil lade ham tage spansk i stedet (eller i hvert fald noget andet brugbart, såsom geografi eller biologi). Det finder vi nok ud af i næste uge.

Som det ses, fik han lov til at vælge spansk i stedet for datalogi, og han bestemte sig for kunst i stedet for idræt eller drama. Til gengæld fortsætter han med fransk, omend han ikke skal følge samme pensum som resten af klassen, da han skal til studentereksamen i fransk inden for de næste to år.

Opdatering (25/6): Marcel har nu fået lov til at tage idræt i stedet for kunst.

bookmark_borderWhy are they surprised the universities want free money?

Posted on by thomas


Leeds Metropolitan JG Entrance
Originally uploaded by effortDee

Today Leeds Metropolitan announced they’re planning to charge £8500 a year from 2012.

Given that Leeds Metropolitan (the former Leeds Polytechnic) is not considered a top university, this shows that almost no universities will charge the basic £6000.

According to the Guardian, “David Willetts, the universities minister, had anticipated that a market would develop, with institutions charging a wide range of fees”.

I don’t understand why he had anticipated that, though. If fees had to be paid upfront or paid back over a smallish number of years, you could have expected people to go for a cheap university unless employment prospects were exceptionally good at a dearer uni.

However, the way the CoLD coalition have created a system that means that most people will pay 9% of their salary for 30 years, after which time the loan is cancelled, for the majority of people there is never any real hope of paying back the loan early, so they might as well borrow as much as possible because the difference will be paid by the taxpayers.

In other words, if Leeds Metropolitan had decided to charge £6000 a year instead, very few of the graduates would by 2042 have paid any less for their education, so by charging £8500, they basically get £7500 extra per graduate over three years, all paid for by the state.

As I’ve said before, I think the whole idea of tuition fees and graduate taxes is a disaster, and we should make all education free again and pay for it by cutting down on the number of students.

bookmark_borderFewer students

Posted on by thomas


Glasgow University (2)
Originally uploaded by ScubaBeer

In an article in The Herald it is claimed that “Scottish universities want to charge students fees of £12,000 for a four-year degree”.

Shocking as that is in its own right, I found the last part of the article even more interesting:

[U]niversities agreed with the Scottish Government to maintain student numbers this year, despite cuts to the teaching budget, by paying a portion of the costs themselves.

As a result, in 2011/12 some 19% of students, or nearly 28,000 learners, are “fees only students” – which means the Government pays only around a quarter of the cost of teaching them.

[…] [A]ny reduction of student numbers would hit first year students disproportionately hard, because universities cannot alter numbers in any other year. And it uses the example that, to achieve a 10% reduction in student numbers for a four-year course, first year admissions would have to be reduced by 40%.

Under last year’s total intake to Scottish universities of some 35,000 UK students, that would mean 14,000 fewer next year – although it is inconceivable cuts of this magnitude would be sanctioned by any Scottish Government. “If universities are not confident of the urgent introduction of a sustainable funding model, they will be forced to act to bring the student population back to a level which is closer to the number of fully funded student places. Failure to do so could jeopardise the quality and long-term reputation of Scotland’s universities,” the circular states.

“If student numbers had to be reduced, this would mean that increased numbers of well-qualified applicants would face rejection over late 2011, early 2012.”

I actually think it would be good to lower the number of university students in the medium term. There are far too many young people studying for degrees that aren’t going to help them find a job.

However, it’s not the best universities – such as Glasgow, Edinburgh and St. Andrews – that need to downsize; it’s the new ones that clearly aren’t as highly rated by employers.

Also, of course the government should create lots of good alternatives to a university study – I don’t suggest for one minute that the best alternative to going to university is simply to find a job straight after school.

Finally, it’s paramount that any change happens slowly. Reducing the number of university places by 40% in one year would be absolutely disastrous, which of course the universities know, which is why they’re saying it to call the government’s bluff.

bookmark_borderTid til at vælge fag

Posted on by thomas


Serious spoon-balancing
Originally uploaded by PhylB

Marcel går i S2, hvilket betyder 2. klasse i secondary school (eller high school), hvilket igen betyder, at han er i gang med sit niende skoleår. Da man begynder i skole tidligere end i Danmark, er han dog med sine 13½ år aldersmæssigt nok tættere på en dansk 7. klasse.

Han skal fra næste år kun have otte fag, og engelsk, matematik og fransk (fortsættersprog) er selvskrevne, så han skal vælge fem fag.

Efter yderligere to år skæres antallet af fag yderligere ned til fem, som man så tager en såkaldt higher i.

Nogle af valgene kan aldrig gøres om, mens andre (som fx biologi) kan tages som en såkaldt crash higher i S6, hvor man altså lærer, hvad man ellers ville have lært i S3, S4 og S5. (S6 kan også bruges til at tage advanced highers, og til at tage highers, man ikke havde tid til i S5.)

Hvilke fag, han kan vælge, er lidt kompliceret. Fagene er indtil i grupper, og han skal vælge ét fag fra hver gruppe:

Hvis man vil have muligheden for at studere på et godt universitet, bør man nok begrænse sig til de akademiske fag, altså historie eller geografi i gruppe D, og spansk eller kemi i gruppe H.

Marcel regner vistnok med at vælge historie, fysik, datalogi, idræt (eller drama) og kemi. Han ville dog meget hellere have haft spansk end datalogi, der ikke regnes for ret krævende af universiteterne.

Der er dog det specielle med Marcel, at skolen regner med, at han består S4-fransk allerede i år. Det ville gøre det ret absurd for ham at tage normale fransktimer i S3 og S4, så vi håber, de vil lade ham tage spansk i stedet (eller i hvert fald noget andet brugbart, såsom geografi eller biologi). Det finder vi nok ud af i næste uge.

bookmark_borderDet nordiske troldmandsgymnasium

Posted on by thomas


Hogwarts
Originally uploaded by Yersinia

I Harry Potter-bøgerne omtales tre skoler, Hogwarts (Storbritannien og Irland), Beauxbatons (Frankrig) og Durmstrang (muligvis Rusland), men det er ikke oplagt, hvad troldmænd og hekse i andre lande gør, så lad os se på, hvad vi kan udlede om, hvad situationen i Danmark må være.

Først må vi se på størrelsen. Jeg fandt flg. på Wikipedia:

Rowling initially said there are about one thousand students at Hogwarts. She later suggested around six hundred, while acknowledging that this number was still inconsistent with the small number of people in Harry’s year. She further explained that this had resulted from her creating only 40 characters for Harry’s year.

Der er altså mindst 280 elever (7 årgange à 40 elever), men nok snarere 600, og måske 1000. Hvis vi antager, at der relativt er lige mange mennesker med magiske evner i Storbritannien og Danmark, vil en dansk troldmandsskole have mindst 24 elever, men nok snarere 50, og måske 85, fordelt på syv årgange. Det er godt nok ikke ret mange!

Lad os nu se på strukturen. Idéen med at lade børnene gå i normale skoler, til de bliver 11, og så sende dem på kostskole, er meget engelsk, og det er ikke oplagt, at en dansk troldmandsskole ville gøre det samme.

Det er nok mere sandsynligt, at børnene bliver i folkeskolen til og med 9. klasse, og at troldmandsskolen er en slags troldmandsgymnasium med kostafdeling.

Et troldmandsgymnasium ville naturligvis være endnu mindre – der ville kun være mellem 10 og 36 elever, men typisk 22, fordelt på de tre årgange, og jeg har svært ved at forestille mig, at en så lille skole ville være levedygtig.

Det er nok sandsynligt, at man i stedet har en fællesnordisk uddannelsesinstitution på trods af de sproglige udfordringer.

Det er nok tvivlsomt, om der findes videregående uddannelser bagefter. Jeg vil ikke tro, der kan findes meget mere end 500 troldmænd og hekse i Danmark (inkl. spædbørn og pensionister), så hvis man vil lære mere efter gymnasiet, skal man nok en tur til udlandet.