Emil fra Lønneberg og Julemanden

Anna (som lige er fyldt ti) læser hver aften lidt op for mig for at blive bedre til dansk (og jeg læser også højt for hende). For tiden læser hun Emil fra Lønneberg, og det går da også ganske godt.

Nogle gange går det dog galt, som for eksempel, da hun glad og fro sagde flg.:

Emil spejdede op i skorstenen, og da så han noget sjovt. I hullet lige over hans hoved hang en rød julemand og kiggede ned til ham.

„Hej med dig,“ sagde Emil. „Nu skal du se en, der kan klatre!“

I originalen står der „julimåne“, men det er nu ikke nær så sjovt!

På samme måde læste hun flg. et par sider senere, men det var nu måske nok med vilje, for hun gjorde det med et skælmsk smil:

Men i Katholtsøen mellem hvide åkander svømmede Emil og Alfred rundt i det kølige vand, og på himlen hang julemanden, rød som en lygte og lyste for dem.

„Dig og mig, Alfred,“ sagde Emil.

„Ja, dig og mig, Emil,“ sagde Alfred, „Det skulle jeg mene!“

Phyllis bestemte sig i øvrigt for at teste Léon på den første passage, og han begik den selvsamme fejl som Anna, så det må være en oplagt fejl for dansk-skotter.