Ud med Morten Olsen!
Det var ganske fortjent, at Japan lammetævede Danmark.
For det første var alle danskere – inkl. landsholdet – iflg. de danske aviser overbeviste om, at Japan var et ubetydeligt hold, som det ville blive let at vinde over.
Til VM er der ingen dårlige hold, og alle modstandere skal tages seriøst. Det er trænerens ansvar.
For det andet tog Danmark ikke højderne seriøst. At placere sin træningslejr ved kysten, når alle ens indledende kampe er i højlandet, er amatøragtigt. De danskere spillere har i alle deres kampe virket trætte i anden halvleg. Sammenlign det med japanerne, der før VM trænede i Alperne for at styrke spillerne. Det kunne danskerne også have gjort. At de ikke gjorde det, er trænerens ansvar.
For det tredie har danskerne ikke haft styr på bolden. De har igen og igen skudt for langt eller for højt. I et vist omfang har det sammenhæng med den manglende højdetræning – bolde flyver højere og længere i den tynde luft i højderne. Det skulle spillerne have lært, og det er trænerens ansvar.
Det kan godt være, at Danmark ikke har verdens bedste spillere for tiden, men med en bedre træner kunne Danmark godt have avanceret fra gruppespillet.
Den danske fiasko er Morten Olsens ansvar, og han må gå.
Nu.
Opdatering (25/6): Det virker som om, de danske aviser har besluttet sig for at frede Morten Olsen. De kritiserer spillerne i stor stil, men ikke træneren. På den anden side er læsernes kommentarer fyldt med krav om, at Morten Olsen går. Hvorfor er journalisterne så glade for ham?
Siden hvornår er du begyndt at interessere dig for fodbold?
Eller var det foranlediget af landet, som vandt? 🙂
Det hjælper nok at have to stedbørn, der elsker fodbold. 🙂
Jeg tænkte nok, at der stak noget under 😉