Så blev den mindste to år gammel
Amaia fyldte to år i dag.
Vi fejrede hende på sædvanlig manér med fælles morgenmad for os alle syv, fødselsdagslagkage om eftermiddagen, og aftensmad bestående af suppe, pizza og is.
Det er altså lidt underligt, når ens yngste fylder år. Mine to døtre er nu to og fire, og selvom jeg husker deres fødsler, som var det i går, så er de jo altså ikke små spædbørn længere, og om blot elve år er de begge teenagere!
Men sådan er det vel. Når man selv er barn, snegler tiden sig afsted, og blot de fireogtyve dage op til jul virker som en evighed. Når man så er voksen, føles det som om, ens børn har fødselsdag en gang om måneden, og de bliver store meget hurtigere, end man kan følge med.
Men stort tillykke til min store lille Amaia!
Lige præcis!
Stort til lykke med hende 😉