Sygdom
Jeg havde da haft lidt ondt i halsen i længere tid, men det var da ikke noget alvorligt.
Men så eskalerede det pludselig torsdag aften – mit hovede blev varmere og varmere, og min krop koldere og koldere.
Jeg gik i seng, men jeg sov elendigt – jeg vågnede hele tiden op med den samme meningsløse drøm.
Fredag morgen var jeg slet ikke i stand til at gå på arbejde, og jeg sov næsten uden afbrydelser til sidst på eftermiddagen.
Så stod jeg op, spiste en banan, så lidt TV, spiste en sandwich og lidt is, og så gik jeg i seng igen.
Kl. 5 om morgenen vågnede jeg brat op, feberfri og klarhovedet, men meget, meget træt.
Det tog mig så det meste af lørdagen at komme til kræfter igen, og først i dag har jeg været mig selv igen.
Og stakkels Phyllis ser ud til at gennemleve samme sygdomsforløb, blot med et døgns forsinkelse, så hun har ikke været meget værd i dag. 🙁
Nu håber jeg blot ikke, alle børnene følger efter på rad og række!
Opdatering (17/12): Jeg var ved lægen i dag og fik antibiotika (cefalexin).