En dag i Jorvig

Den 27. juli kørte vi fra vores telt nær Bridlington til Jorvig (også kendt som York) for at se deres vikingemuseum, Jorvik.

Landevejen til Jorvig går gennem et landskab, der med sine bakker, gule kornmarker, bøgetræer og røde murstenshuse lige så godt kunne have ligget i Danmark. Det var måske en lille smule frodigere. Min indre viking råbte til mig, at jeg burde slå en lokal bonde ihjel og overtage hans gård.

Men da Phyllis kørte bilen, kom vi til Jorvig i god behold.

Museet var for en dansker ikke ret interessant – det var fuldt af den slags vikingeting, som man kan se på et hvilket som helst dansk museum.

Men det gjorde alligevel et stort indtryk på mig.

I underetagen var der nemlig en gut, som var klædt ud som viking, og som var ansat til at vise børnene sine våben.

Den mand kunne have været min fætter! Samme elegante hårgrænse, samme hovedfacon, samme øjne, lignende kropsbygning og størrelse.

Men han var tydeligvis fra omegnen af Jorvig, ikke fra Danmark.

Jeg ville sikkert ikke have tænkt synderligt over det, hvis jeg lige var flyttet hertil fra Danmark; men fordi jeg nu har boet her så længe, har jeg helt vænnet mig til, at jeg ikke ligner de lokale, så det var en meget speciel følelse pludselig at ligne de lokale uden at forlade denne ø.

Bortset fra sproget er jeg nu helt overbevist om, at området og menneskene omkring Jorvig er tættere på Danmark end på Skotland.

Selv deres mentalitet er dansk. Skotter er generelt sjuskede, men i Danelagen er folk ordentlige som danskere og tyskere. Alle indkøbsvogne blev stillet sirligt på plads, og så videre.

PS: Jeg er ikke helt sikker på, hvad Jórvík ville have heddet på nudansk. Jeg vil tro, mulighederne burde være Jorvig, Jørvig eller måske Yrvig.