Besøg fra København
Min søster og hendes mand, deres datter og hans to sønner besøgte os her i weekenden for første gang nogensinde. D.v.s., de besøgte mig alle for fem år siden, da jeg stadig var single og Ursula ikke var født endnu, og de besøgte os uden Felix og Theodor for 3½ år siden, men det var altså første gang, de alle fem besøgte os alle syv.
Det var meget hyggeligt!
De var her i tre døgn, fra fredag til mandag, og vi spiste traditionel skotsk mad og gik tur ved Loch Lomond.
De fire små legede utroligt godt sammen, og Léon og Anna blev bedre og bedre til at tale dansk til Ursula. Marcel og Charlotte var vist lidt overraskede over, hvor store Felix og Theodor var blevet, og omvendt!
Vi håber, de snart kommer igen.