Tanker om det danske valg

Valgkampen indtil nu har været et herligt opgør med blokpolitikken. Jeg håber meget, resultatet bliver et Folketing med mange flertalsmuligheder.

I særdeleshed håber jeg, at DrV – hvis der efter valget er et klart AFBØ-flertal – vil undlade at deltage i regeringen, så man til tider kan lave flertal til højre side i stedet, hvis AF-regeringen opfører sig for fjollet. Man skal også huske på, at der kun vil være tre gengangere i den radikale folketingsgruppe, og det vil næppe være sundt for partiet at have alle de erfarne kræfter bundet ind i en regering, mens alle de ny skal finde ud af tingene alene – det vil jo ikke være ret smart, hvis DrV bliver halveret ved valget i 2015.

Man kan dog endnu ikke antage, at der kommer et regeringsskifte. For det første var der en meningsmåling i dag, der kun giver “rød blok” ét mandat mere end “blå blok”, og som Jeppe Stig Nielsen gjorde opmærksom på på Facebook, kan Kristendemokraterne komme ind med mindre end 2%, hvis de får et kredsmandat i Vestjylland. Det er altså mulighed for, at AFBØ ikke får nok mandater til at erobre statsministerposten, selvom det nok bliver svært for Lars Løkke at regere med så spinkelt et flertal. Man skal dog ikke glemme, at Schlüter i sin tid ofte regerede uden noget egentligt flertal bag sig: I 1988 fik S+SF 79 mandater, RV 10, V+K+CD+Q 70 og Pia Kjærsgaards FrP 16, og man kunne godt forestille en lignende situation igen.

Til sidst må jeg også understrege, hvor uduelige S+SF fremstår. Jeg ville meget ønske, at rollerne blev byttet rundt, således at DrV og EL blev større end S og SF, men det sker nok ikke denne gang…