Denseman on the Rattis

Formerly known as the Widmann Blog

daelectionpolitics

“Canvassing” og forholdstalsvalg

Iflg. Ritzau var Helle Thorning-Schmidt ude for at stemme dørklokker i dag.

Det lyder måske ikke så udenlandsk, men det er en idé, hun har hentet i Storbritannien (som hendes mand jo er fra), hvor det kaldes “canvassing”: “Det er noget, man har gjort i Storbritannien i mange år […], siger Helle Thorning-Schmidt. […] Omkring en halv million dørklokker regner partiet med at stemme i løbet af valgkampen. […] Partiet har kortlagt, i hvilke kvarterer tvivlere og andre potentielle S-vælger kunne tænkes at bo.”

Jeg må indrømme, jeg ikke er overbevist om, det er en god idé.

Grunden til, man bruger denne metode i Storbritannien (og i USA), er, at man dér bruger flertalsvalg i enkeltmandskredse (“first past the post”), og det betyder igen, at de allerfleste valgkredse er helt sikre, og man derfor kan koncentrere sine resurser om måske 5% af valgkredsene. Det er så få, at når man sender partiaktivisterne ind fra de resterende 95% af valgkredsene, kan man rent faktisk tale personligt med stort set alle vælgere i kredsen.

Men Danmark har jo forholdstalsvalg, så alle stemmer tæller lige meget. Hvis man altså sætter alle kræfter ind på at tale personligt med 10% af vælgerne, er der så meget andet, man ikke kan gøre, og det kan nemt betyde, at man mister opbakning blandt de resterende 90%.

Hvis artiklen taler sandt, og Socialdemokraterne virkelig har tænkt sig at føre valgkamp på britisk manér, vil jeg spå, at de får et meget dårligt valg den 15. september.

2 thoughts on ““Canvassing” og forholdstalsvalg

  • Men om ikke andet, så er de de første der gør det i Danmark og dermed har de fået en hel del medieomtale på det. Og det er jo heller ikke noget man skal undervurdere, og mon ikke det får nogen til at tænke, at det er et folkeligt parti, der lytter til danskerne?

    Reply
  • Tjoh, men man skal bare huske på, de ikke har ubegrænsede resurser, og at banke på 500.000 døre tager altså en del tid, og hvad kunne den tid ellers have været anvendt til? Men du kan da have ret – det vil vise sig! 🙂

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *