Google Trends er en interessant måde at spilde tid på. Et af deres eksempler på forsiden er “good, evil“, hvilket tydeligt viser, at man på engelsk søger oftere efter det gode end det onde. Men hvis man prøver at søge efter “gode, onde” (ikke “god, ond”, da god jo også er et ord på engelsk), kan man se, at det onde er meget mere efterspurgt.