Godt og dårligt køkkenudstyr
Som alle, der kender mig, véd, holder jeg meget af køkkengadgets.
Jeg er dog ved at blive gammel og vís nok til at indse, at nogle er mere nyttige i det lange løb end andre. Her er et lille udvalg af de gode og de dårlige:
Gode:
- Riskoger: Det er så let at koge ris, at det lyder underligt, at det er en stor lettelse med en riskoger, men det er det. Man putter bare ris, vand og salt ned i den og trykker på en knap, og så koger den risen perfekt og holder den varm bagefter, og i mellemtiden kan man så koncentrere sig om at lave en lækker sovs.
- Ananasskærer (se billedet): Igen skulle man tro, det var nemmere bare at bruge en kniv, men jeg får i hvert fald altid nogle torne med i købet, som skærer mig på tungen. En ananasskærer giver derimod perfekte stykker ananas, og selvom spildet er lidt større, er det det værd.
- Brødmaskine: Selvom jeg elsker at bage brød, er det nogle gange lidt irriterende at få hænderne smurt ind i dej. Det er meget nemmere at putte vand, mel og gær i maskinen og indstille den til at have brødet færdigt til morgenmaden næste morgen, og brødet smager perfekt.
- Plasticmandolin: Jeg tænker her på de billige snittemaskiner, der skærer grøntsager i skiver eller strimler. Hurtigt og nemt, og man kan ofte skære direkte ned i gryden.
- Parisertoastmaskine: Det er jo så simpelt: Hvis man vil have parisertoast, kan man ikke lave dem på anden vis.
Dårlige:
- Slow cooker: Egentlig er de jo nyttige, men da de fleste opskrifter kræver en kogetid på otte-ti timer, kræver det, man snitter løg og bruner kød, før man går på arbejde, og det gider man altså ikke. Og det er da kun på hverdage, der er idé i dem – hvis man er hjemme, kan man jo bare bruge komfuret!
- Professionel mandolin: Den professionelle metaludgave af de små plasticmandoliner, jeg elsker. Problemet med dem er, at de kan indstilles på hundrede måder, men det tager tid, og de kan ikke bare hænge på væggen, og de må ikke gå i opvaskemaskinen. Nyttige et par gange om året, hvis det kan gøre det.
- Saftcentrifuge: Saften, man får ud af dem, er da vidunderlig, men de er et helvede at gøre rene. Hvis man skal lave flere liter juice, er de da perfekte men typisk vil man jo bare have en enkelt glas saft, og det virker altså som at skyde gråspurve med kanoner.
- Salatslynge: Ikke at jeg har noget godt alternativ, men de fylder altså for meget, så jeg nøjes ofte med at ryste min salat lidt i et dørslag, selvom resultatet ikke er nær så godt.
- Pastamaskine: Igen er problemet, at det tager alt for lang tid at lave sin egen pasta, især fordi den skal køres igennem så mange gange, og at maskinen er svær at gøre ren. Hvorfor er det ikke nogen, der har kombineret en riskoger med en brødmaskine og lavet en pastamaskine, hvor man putter mel, salt, æg og vand i og får perfekt al dente-kogt pasta ud lidt senere? Dét ville da være nyttigt!
I’m shocked and surprised the beloved potato-peeling machine and cappuccino machine don’t get a mention!
I guess I should have. However, the potato peeler is a bit too hard to clean to make it an unambiguously good gadget, and the espresso machine is a bit too obvious, no?
I thought the potato peeler wd be interesting given we seem to be at opposite poles. You seem to like it despite the disgusting gooey mess it produces, I find it revolting and therefore peel by hand. Interestingly, I end up cleaning it usually when you use it anyway so maybe I should just use it!
I think my problem with cleaning it is how to do it. The potato goo is too thick to go into the sink, and too runny to go into the bin, and running it through a sieve just creates more stuff to clean. I guess it can all go into the composter, though, so that’ll solve that problem.
Thomas, så er det altså heller ikke værre end selv jeg kan finde ud af det.