Denseman on the Rattis

Formerly known as the Widmann Blog

dafooddrinkkids

Kagemandstyper



Kagemand
Originally uploaded by viralbus

Der, hvor jeg kommer fra i Jylland, køber man sin kagemand hos bageren, da den da skal være lavet af wienerbrødsdej.

Jeg overvejede lidt at bage en sådan wienerbrødskagemand til Léon, da han fyldte fem år i dag, men jeg opgav på forhånd. Dels er wienerbrødsdej jo ikke den letteste dej at lave, men jeg vidste heller ikke, hvad man skulle putte indeni for at opnå en autentisk jysk kagemand – remonce?

I stedet besluttede jeg mig for at bage en fynsk brunsvigerkagemand.

Jeg brugte en almindelig brunsvigeropskrift fra Karolines Køkken, men det virkede ikke helt, da det meste af snasket gled ned under bagningen, eftersom der naturligvis ikke var nogen form rundt om figuren, så kagemanden blev desværre lidt tør.

Hvis nogen kan foreslå en bedre opskrift før Annas fødselsdag den 19. december, er jeg lutter øren!

4 thoughts on “Kagemandstyper

  • Du kunne da bare lige have spurgt! Tricket er i øvrigt at lave godt med huller til snasket og så lade det alleryderste af kanten være en anelse tykkere.

    God fornøjelse. 🙂

    Ingredienser

    * Dej:
    o ½ l mælk
    o ½ pund margarine
    o 50 g gær
    o 700 g mel
    o salt
    * Snask:
    o ½ pund margarine
    o 1 pund mørk farin
    o kanel

    Fremgangsmåde

    1. Margarinen smeltes og mælken hældes i.
    2. Når det er afkøles opløses gæren der i.
    3. Saltet tilsættes og dejen æltes med melet.
    4. Dejen hæver til dobbelt størrelse.
    5. Ingredienserne til fyldet smeltes i en gryde.
    6. Dejen fordeles i en stor bradepande og der prikkes fordybninger i den med knoerne.
    7. Snasket fordeles på dejen.
    8. Bages ca. 20 minutter ved 200°C.

    Reply
  • Hjemme hos os fik vi altid kagemand laget af vandbakkelse. Den lar sig styre og fyldet skal man ikke forholde sig til før efter den er bagt. (glasur og slik)

    Reply
  • @Tine, var der noget inden i vandbakkelsen? Men det lyder ret nemt.
    @Trine, tak, især for rådet om at gøre kanten tykkere. Kan du øvrigt som nordjyde virkelig acceptere brunsvigerkagemand?

    Reply
  • Brunsviger er det eneste rigtige – alt det andet er noget opreklameret pjat!

    Vi har ALTID fået brunsviger til fødselsdage i min familie – men nu stammer den også fra Thy og ikke Nordjylland.

    Tag og bag en prøvekage og server for familien – du bliver populær. 🙂

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *