Mig og min motorsav
Jeg er nu trådt et trin højere op på mændenes rangstige!
Jeg tænker her ikke på vores nylige huskøb – at købe hus i en forstad kan alle og enhver jo komme og gøre. Nej, sagen er den, at jeg i dag har investeret i en motorsav af mærket Bosch, da der i vores nye have er en del planter, der har fået lov til at vokse sig lidt for store.
Det er altså en helt speciel følelse at føle dyrets vibrationer forplante sig op gennem armene, mens man skærer gennem grene, som var det smør.