SU
Nu diskuteres det i Danmark, om man skal begrænse SU’en til de første fire år af studiet, altså reelt til bachelordelen og indføre selvfinanciering (eller lån) på master-delen.
Da Phyllis studerede, fik hun en vis grad af uddannelsesstøtte. Kort efter blev den fjernet, og Labour har siden indført brugerbetaling på de engelske universiteter (£3000 pr. år, men det drøftes ofte at fjerne loftet). De skotske er stadig gratis, men hvem véd, hvor længe det varer?
Jeg vil derfor godt advare om, at det kan være en glidebane, hvis man begynder at reducere SU’en.
Jeg er godt klar over, at Skattekommissionen hævder, at folk med lange videregående uddannelser har så høje livsindtægter, at de vil tjene mere på lavere skatter, end de sætter til på lavere SU.
Det er naturligvis rigtigt for mange, fx jurister, økonomer og cand.polit.er, som sikkert sidder på de fleste pladser i kommissionen. Men det gælder ikke nødvendigvis humanister og teologer, som ofte ikke har specielt høje livsindtægter.
Man kan også nemt komme i den situation, at nyuddannede har så stor gæld, at de bruger første halvdel af deres arbejdsliv på at afbetale gælden, hvilket igen betyder, at de nok forbliver lejere, hvilket kraftigt kan forringe deres økonomiske situation ved slutningen på arbejdslivet.
SU’en er en relativt billig måde at sikre, at mange har en høj uddannelse og ikke starter livet med bundløs gæld, og den er værd at bevare!