At arbejde i Storbritannien som dansker
En af mine danske venner spurgte mig for nogle uger siden om forskellen på det danske og britiske arbejdsmarked, da en af hans venner var blevet tilbudt et job i England.
Jeg skrev som svar en e-mail, som har dannet basis for denne blogposting.
Det flg. skal tages med det forbehold, at jeg kun har arbejdet i én virksomhed (bortset fra min egen), og måske var de ikke typiske på alle punkter.
Løn
Lønningerne er generelt en del lavere i Storbritannien end i DK, men det modsvares så af lavere skat, og af et meget lavere prisniveau. (Det er værd at huske på, at pundet er faldet fra ca. 12 kr. til ca. 8 kr. i de år, jeg har boet her, og lønninger og priser er ikke steget tilsvarende.)
Det hænger altså fint sammen, hvis man bor herovre og ikke tager til Danmark for ofte, men hvis ens plan var at bo i Danmark og arbejde i Storbritannien, får man sikkert problemer, medmindre man har særdeles gode forhandlingsevner.
Skat
Skatten på indtægter under ca. £40.000 er formelt set 22%, men dertil kommer national insurance, som reelt også er en skat, på 11%. Kommunalskattens størrelse afhænger af ens bolig, ikke af ens indkomst, og den vil typisk være på £1000-£2000 om året.
Der er stort set ingen fradrag for almindelige lønmodtagere (bortset fra bundfradraget), så man skal ikke regne med fradrag for renter, befordring eller andre ting, som en dansker tager for givet.
Lønforhandling
Hos HarperCollins var der ingen lønforhandling. Man fik hvert år et brev med årets lønstigning, og det var normalt kun inflationen. Jeg fik reelt kun mere i posen de gange, jeg blev forfremmet. Så man skal være tilfreds med lønnen, når man skriver under, for den stiger ikke nødvendigvis. (Naturligvis kan man gå ind til chefen og true med at skride, hvis man ikke får lønforhøjelse, men der er jo ingen garanti for, det virker.) HarperCollins forhandlede også altid løn ved ansættelsessamtalen, ikke bagefter, som man normalt gør i Danmark.
Ferie
Det svinger meget, og det kan være meget mindre end i DK. Det tælles i arbejdsdage (10 dage betyder, man kan være væk i to uger). Nogle virksomheder tæller også helligdage med. Hvis de altså siger “20 days including bank holidays” skal man reelt trække ti dage fra.
Der er ikke noget, der svarer til feriepenge – man får simpelthen løn, mens man er på ferie.
Arbejdstid
Er sikkert ikke til forhandling, men man skal bestemt undersøge det, da det ikke er nær så standardiseret som i Danmark. Det interessante er, om der betales for overtid eller ej. HarperCollins gjorde normalt ikke, og det er vist ret udbredt.
Pension
De fleste virksomheder har i dag en pensionsordning, hvor både arbejdsgiver og -tager indbetaler til en pensionsordning, hvor penge investeres i aktiemarkedet. Det giver i de fleste tilfælde en meget ringe pension, så hvis man regner med at arbejde i Storbritannien i længere tid, skal man passe på, da den offentlige pension også er meget lille.
Mange briter klarer sig udmærket ved at afbetale deres hus i god tid, så de reelt har meget små udgifter i alderdommen, men de fleste britiske pensionister har bestemt ikke råd til at betale husleje eller afdrag.
Fyring
Man skelner mellem firing (ca. = bortvisning) og redundancy. Ved redundancy får man typisk en stor pose penge (jeg fik fx en måneds løn for hvert år, jeg havde været ansat), og det er skattefrit i Storbritannien. Til gengæld findes dagpenge ikke, og understøttelsen er så lav, at det for højtuddannede ikke kan betale sig at ansøge om den.
Børnepasning
Vuggestuer og børnehaver er meget billigere i Danmark end herovre. Man skal regne med at betale mindst £7000 om året per barn, så det løber hurtigt op. Skolen begynder i Skotland, når børnene er mellem 4½ og 5½ år gamle, men skolen slutter typisk ved 15-tiden, og SFO koster også mange penge.
Barselsorlov afhænger i stort omfang af firmaet. Hos HarperCollins fik mødre op til ét år, og fædre to uger.
Afrunding
Jeg håber, dette har givet en basal indsigt i det britiske arbejdsmarked. Hvis jeg har glemt noget, så skriv en kommentar, og jeg skal prøve at uddybe det.
Jeg antager at sådan noget som barnets første og anden sygedag er ukendt og ligeså med omsorgsdage?
Ja, hvis ens barn er sygt, er det ens eget problem. Der er heller ingen hjælp at hente i skoleferierne.
hvad kalder man en a-kasse, er det National Insurance?
Det modsvarer ikke rigtigt noget.
Hey there would you mind sharing which blog platform you’re working with? I’m
looking to start my own blog in the near future but I’m having a difficult time making a decision between BlogEngine/Wordpress/B2evolution and Drupal. The reason I ask is because your design and style seems different then most blogs and I’m looking for
something unique. P.S My apologies for getting off-topic but I had to ask!
WordPress.