Denseman on the Rattis

Formerly known as the Widmann Blog

dafamily

Bedsteforældre

Hvis Phyllis kan bruge sin blog til at skrive om sine bedsteforældre, kan jeg også! 🙂

Mine danske bedsteforældre (altså på mødrene side) kaldte jeg Idith (øverst til højre) og Otto (nederst til venstre). Idith hed egentlig Edith Marie Nielsen, men som baby forvanskede jeg hendes navn til Idi(th), og det blev hængende – hun rettede mig altid senere, hvis jeg ikke udtalte første vokal i-agtigt nok. Otto, eller Otto Martinus Nielsen, blev født i 1917 og var altså ét år yngre end Idith, men han døde tidligt, i midten af 1980erne.

Mine tyske bedsteforældre kaldte jeg Großmutter (øverst til venstre) og Großvater (nederst til højre). Großvater (Richard Widmann) var den første af mine bedsteforældre, der døde, og jeg husker ham ærligt talt ikke særligt godt – jo, jeg kan godt huske, hvordan han så ud, men jeg kan ikke huske, hvordan han talte eller sådan noget. Großmutter, Else (Elisabeth) Widmann (født Kohler), husker jeg derimod godt, da hun først døde sidst i firserne. Hun blev født i 1899 og var altså ligesom Idith ét år ældre end sin mand. Großmutter fødte 13 børn, og hun begyndte endda først, da hun var sidst i tyverne!

Både Otto og Großvater var præster – Otto i Odder, og Großvater i forskellige landsbyer i Württemberg.

2 thoughts on “Bedsteforældre

  • Cool – you should be charging for a course in Danish! I understood all of this without a dictionary! Went back into my own and stuck some dates on the grandparents to situate them better in time.

    So what should we write about next? 🙂 And don’t say aunts and uncles as you know I have none and you have hundreds!

    Reply
  • I don’t know – what would you fancy?

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *