Dyremose og Schlüter om Thorning-Schmidt
Deadline på DR2 har et virkeligt interessant interview med tidligere finansminister Henning Dyremose på deres hjemmeside. Jeg har desværre ikke været i stand til at finde en udskrift af programmet, og det bliver vist slettet efter 30 dage, men her er de vigtigste synspunkter (i min transskription):
Det, [Helle Thorning-Schmidt] skal, er at skabe en situation, hvor SF vinder, hvor De Radikale vinder, og hvor hun kan være ligeglad med Socialdemokraterne. […] Socialdemokraterne er så begejstede for, at hun bliver statsminister, at hun ikke behøver at give sit folketingsgruppe og sit bagland nogen som helst form for indrømmelser. […] Hvis hun kan lave en pakke, hvor SF og Radikale samtidig er glade, så véd hun, at Socialdemokraterne også bliver glade. […] Hvis SF, som er blevet svækket, også bliver svækket i forhandlingerne om regeringsgrundlaget, så begynder SF’s bagland at sige, at den pris, vi betaler for at holde Helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet, er den ikke for høj? […] Hvis ikke Vestager får tilstrækkeligt med indrømmelser […], kunne hun lige så godt stå uden for en regering. […] Det radikale Venstre ville få mere indflydelse [..], hvis de valgte at stå uden for regeringen. […] Det er derfor, de bliver dyre at få med ind i en regering.
Lignende tanker fremgår af et interview med Poul Schlüter himself i BT:
Evnen til at kunne mægle mellem partierne – og samtidig hele tiden være parat til selv at tage ’tævene’ og lade andre få æren for de kompromiser, der nødvendigvis må blive indgået – var en stor del af Schlüters opskrift på at bevare magten.
– Jeg tror ikke, [Helle Thorning-Schmidt] helt fra begyndelsen vil være meget for at gå imod den politik, hun er gået til valg på. Men det bliver hun nødt til at gøre ret hurtigt. Ellers bliver det meget svært. Næsten uoverkommeligt.
Hverken Dyremose eller Schlüter nævner Enhedslisten direkte, men der skal jo også tages hensyn til dem på samme måde som til SF.
Som jeg har nævnt tidligere, forekommer det mig, at Thorning-Schmidt har fået en meget stor del af sin politiske træning i Storbritannien, hvor der ingen tradition for koalitionsregeringer var før maj 2010, og jeg er ikke sikker på, at hun har forstået dette. I det omfang, hun er udlært inden for dansk politik, er det nok snarere Anders Fogh Rasmussen end Poul Schlüter, som hun kender og er tilbøjelig til at kopiere, men den politiske situation nu minder nok en del mere om 1980erne end om Fogh-årene.
Det bliver yderst interessant at se, om hun følger Dyremoses råd, eller om hun skræmmer Det radikale Venstre væk, så de skal forhandles med fra sag til sag, og samtidig tromler hen over SF på samme måde, som Fogh behandlede de Konservative.
Pingback: How Thatcher destroyed the coalition of nations | Arc of Prosperity