Denseman on the Rattis

Formerly known as the Widmann Blog

dadenmarkpolitics

Folketingsvalg den 15. september

Jeg var begyndt at antage, at Løkke – ligesom Gordon Brown – ville udskyde valget til den sidste mulige dato (d.v.s. den 10. november), men så udskrev han alligevel valg i dag til afholdelse den 15. september.

Det er vist det tredie folketingsvalg i Danmark, siden jeg flyttede til Skotland, og jeg kan naturligvis ikke stemme, takket været Danmarks idiotiske Grundlov.

S og SF forekommer mig at være lige så ubrugelige som V og K for tiden – Helle Thorning-Schmidt er efter sigende stadig fan af Tony Blair, hvilket gør hende ret unik på verdensplan.

Det eneste virkeligt vigtige ved dette valg er at gøre Dansk Folkeparti ligegyldigt igen, og de eneste to partier, der ikke vil give DF indrømmelser, er DrV og EL, så det er vel de eneste to partier, man bør overveje at stemme på. I økonomisk usikre tider som disse er EL dog nok ikke det bedste bud, så det efterlader Det radikale Venstre som det eneste parti, man reelt kan stemme på.

Med lidt held kan DrV igen blive tungen på vægtskålen, så der kan komme balance i tingene!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *