Far til en skolepige
I dag var det første skoledag i East Renfrewshire Kommune, og da Anna blev født i december 2007, skulle hun begynde i P1 (1. klasse).
Hun har glædet sig meget, og det var en meget stolt og glad pige, der pilede ind i skolegården. Vi måtte ikke komme med ind og måtte vinke farvel til hende fra lågen.
I dag mødte hun kl. 9.30, men fra i morgen skal hun i skole hver dag fra 9 til 15, ligesom Léon, der nu er begyndt i 3. klasse.
Anna skal nu gå i “primary school” i de næste syv år, og så i gymnasiet (“high school”) i seks år, så hun bliver efter planen student, når hun er 17½.
Aldersmæssigt er P1-eleverne ca. to år yngre end danske 1. klasses-elever, så naturligvis er P1 ikke en kopi af en dansk førsteklasse, men inddrager elementer af en dansk børnehavneklasse (0. klasse). Eleverne har lært alfabetet og tallene i børnehaven (“preschool”), så de skal nu lære at læse, skrive og regne ordentligt, men naturligvis skal de også tegne og spille skuespil og den slags.
Sjovt at se hvordan skolesystemerne varierer fra land til land. Vores Abigail (ligeledes fra december 2007) begyndte for et år siden i fransk skole i Quebec. De har lært bogstaver, tal, hinandens navne, osv. I det kommende skoleår skal de til at sætte det rigtigt sammen.
Vi kan med al tydelighed se, at hun er super glad for det og bliver stimuleret. Spørgsmålet er så hvorfor i alverden børn skal vente helt til 6 år i Danmark før de kommer i 0. klasse? Hvis vi tog tilbage til Danmark om fx et år, så skulle hun i børnehave. Det kan jeg slet, slet ikke forestille mig ville fungere.
Ja, jeg er enig. Anna er også glad og velstimuleret (og ikke overstimuleret), og ja, forskellene i de nationale skolesystemer gør det meget svært at flytte mellem bestemte lande.