Ud med Rød Blok!
Bondams konstituering med Venstre og Dansk Folkeparti er et godt eksempel på, at et lille parti kan få meget mere indflydelse, hvis man kan samarbejde i flere retninger.
S, SF og EL tog jo helt tydeligt DrVs støtte for givet, så de så ingen grund til at betale for støtten med en borgmesterpost. Hvis de havde indset, at Bondam også kunne konstituere sig med højre side, havde de måske valgt at finde en borgmesterpost til ham.
Det samme gælder Folketinget: Hvis de Radikale binder sig til S + SF, vil de ikke få stor indflydelse. Hvis derimod de forhandler til begge sider, vil deres indflydelse vokse stækt.
Så jeg håber stærkt, dette valg vil medvirke til, at medierne holder op med at tale om rød og blå blok, og i stedet vil begynde at se på partierne som individuelle aktører, hvis handlinger afhænger af valgresultatet.
Jeg kan ikke helt finde nogen sider, der beskriver konstitueringsprocessens regler og implikationer.
Så vidt jeg kan forstå kan hver konstitueringsblok kræve en borgmesterpost for ca. hvert syvende mandat, men har konstitueringen noget som helst at sige, efter at posterne er fordelt?
Ang. mediernes tale om rød og blå blok, så er det rimeligvis “selvforskyldt”, for så vidt Vestager i ret utvetydige vendinger har lovet, at B efter et valg vil pege på Thorning som statsminister (givetvis for at holde DF uden for indflydelse).
Mener du virkelig at den svingdørspolitik er demokratisk? Det fordrer jo på ingen måde at hver mand får en stemme. Jeg foretrækker klart at folk laver en aftale, så man ved hvad man stemmer på, og at de aftaler overholdes.
Koalitioner burde kun være lovlige hvis de er meldt ud før valget, og her har vi faktisk allerede en fin konstruktion, nemlig valgforbund, som også anvendes lystigt ved lokalvalg (da det kun er her, de kan anvendes). De er meldt ud på forhånd (og vist endda også på stemmesedlerne, men det checkede jeg ikke). Dette fungerer fint for fordeling af mandater, og burde fint kunne udviddes til også at fordele borgmestre/rådmænd (da de fordeles fundamentalt forskelligt fra ministerposter i folketinget).
@Rasmus, jeg kan ikke huske reglerne, men nej, jeg tror ikke, de har nogen betydning, så snart posterne er fordelt. Og du har helt ret m.h.t. Vestager – jeg er ikke hendes største fan, for nu at sige det pænt.
@Michael, hvis dit system blev indført, ville vi reelt have et topartisystem. I et flerpartisystem kan man ikke aftale alt, før vælgerne har talt. Men naturligvis bør politikere før valget svare på, hvad prisen for deres indflydelse er. Det er ufint at sige, man vil konstituere sig med et parti, og så gøre det modsatte. Men det kan man ikke lovgive om.
Det er lidt sjovt at læse Bondams nyhedsbrev i dag, hvor han forsvarer sin ageren med, at RV på denne måde sikrede, at DF ikke fik en borgmesterpost, idet en konstituering mellem V, C og O ville give to poster, hvoraf den ene ville gå til V og den anden lige så vel kunne gå til C som til O, idet de fik lige mange mandater.
Interessant i lyset af denne diskussion er også, at han yderligere skriver:
“DF fik ved valget fire mandater af københavnerne. Det kan Radikale Venstre ikke ændre på, men vi kan sikre at de får så lidt politisk indflydelse som muligt. Det har vi gjort.
Før valget var 5 ud af 7 borgmestre på Rådhuset fra rød blok. Nu er 6 ud af 7 borgmestre fra rød blok. Det er en sejr for Radikale Venstre, at vi har været med til at sikre dette.”
Jeg ved ikke helt, om han mener, hvad han implicerer her 🙂
@mw Det er netop det demokratiske. Hvis en stemme på de radikale var en stemme på Socialdemokratiet, kan man lige så godt stemme på Socialdemokratiet til at starte med. Bondams valg virker (og er ?!) underligt, fordi han gør to gange to modsatte ting. Han hopper i kanen med DF fordi han har berøringsangst overfor dem og dermed ofrer han sig for den gode sag (for at klæbe til sin velbetalte taburet).
[Forresten mener jeg at SFs ageren i regionsrådet er meget mere tvivlsom. Hvem vil stemme på nogen som smider magten i et sort hul. (Ja, det er Vibeke Storm, jeg kalder et sort hul :-))]