Assimilation
Jeg har tidligere blogget om tyske stednavne i Danmark.
Jeg gik for nylig tilbage til den artikel i Politiken, som mit blogindlæg var baseret på, og fandt denne kommentar af Poul Petersen fra Vangede (jeg har rettet stavefejlene):
Tidligere gik jeg kraftigt ind for, at det danske mindretal fastholdt deres danskhed, og fandt naturligvis at det tyske mindretal nord for grænsen havde samme ret. Men med de sidste 20 års masseindvandring i begge lande, så giver det vel ikke mening at presse disse nytilkomne til assimilering, mens man bevidst holder de “gamle” adskilte. Regelen må være: Assimilér dig i det land, du lever i.
Jeg tror, det var Søren Pind, der som den første offentligt begyndte at kræve assimilation i stedet for integration, men Poul Petersens kommentar er et skræmmende eksempel på, hvilke konsekvenser denne idé kan få.
Integration betyder for mig, at der er plads til forskellighed, så længe alle er enige om nogle fælles spilleregler. Der er da ikke en sjæl her i Skotland, der har problemer med, at jeg taler dansk med mine børn og lader dem slå katten af tønden til Fastelavn. På samme måde burde man da heller ikke have noget problem med, at der findes danskere, som er jøder, muslimer eller ateister, som taler tysk, polsk eller tyrkisk, eller som ikke vil indtage kød, alkohol eller skaldyr.
Der har altid været mindretal i Danmark – tyskere, katolikker, jøder, tatere, etc. – så hvorfor går danskerne i panik, blot fordi mindretallene ændrer sig? Hvorfor kan man ikke længere fejre forskelligheden?
Jeg er yderst glad for at bo i Skotland, hvor ingen taler om assimilation!
Vedr assimilation er dette noget der sker gennem generationer, men hovesagelig for indvandrere hvis kulturelle affinitet med “værtslandet” er forholdsvis høj. Tag f.eks. kartoffeltyskerne som kom hertil for nogen hundrede år siden. De kendes i dag kun gennem deres efternavne,(og da kun hvis man er opmærksom på disse navne) og er fuldt assimileret. Af samme grund har du intet at frygte i Skotland, og de vil aldrig stille spørgsmålstegn ved din Fastelavns fejring, da det på ingen måde repræsenterer en fragmentering af samfundet. Poul Petersens bekymringer hidrører nok fra indvandrere hvor der er meget lille korrelation mellem den kultur de kommer fra og den nordiske stammekultur. Tilføj religionsforskellen, og du får en grad af forskellighed som fragmenterer samfundet og skaber klynger (ghettoer). Jeg dyrker også forskelligheden, men spændingsfelterne i vores samfund vokser når vi får disse grupperinger. Man kan tale om årsag og virkning, det er der mange meninger om. Men grundlæggende værdier og principper bør være afstemt hvis forskellighed skal kunne trives. Skotland ønsker jo også at løsrive sig fra England, og have stærkere tilknytning til Norden, som de kulturelt føler sig tæt på. Det er jo også et tegn på at skotterne nok dyrker forskellighed, men de søger også mod et samfund som deler deres grundlæggende værdisæt.
Eksempelvis vil jeg nævne Spanien, som havde en stor Maurisk befolking i 400 år. De grundlæggende værdier var så forskellige at de aldrig blev assimileret. Og til sidst blev Maurerne smidt ud.
Læs Ildefonso Falcones “Fatimas Hånd”. Det er fiktion, men med stærk historisk autenticitet.