Denseman on the Rattis

Formerly known as the Widmann Blog

da

Hvornår?


In bed with a snake
Originally uploaded by viralbus.

Gad vidst, om det er til at finde ud af, hvornår dette billede er fra. Jeg vil tro, Anette tog det, så det er sandsynligvis fra 1995, men man burde jo kunne ramme dagen på grundlag af Politiken. Sektionen nederst til venstre hjælper ikke meget, den siger bare, det er sjovt at sejle (hvilket naturligvis tyder på sommerhalvåret); der er også en dato, men den er ulæselig, omend det forekommer mig, at månedens navn fylder meget (hvilket tyder på januar, februar, august, september, oktober, november eller december). Sektionen til højre er heller ikke meget bevendt – den ser ud til at handle om arkitektur. Men sektionen øverst til venstre giver mig håb: Den er åbnet på en side med udenrigspolitik, og overskrifterne er: “Regningen for 20 års strudsepolitik i Frankrig”, “Rygter om valg”, “Opbakning til …..-aktion” og “Grønt lys fra NATO”.
Opdatering: Jeg har nu skrevet til Politikens Oplysning, så får vi se, om de kan hjælpe.
Opdatering (mandag ved 13-tiden): Så kom der svar:

Kære Thomas Widmann
Her har du datoen og artiklen.
Venlig hilsen
Michaela Rosendal – Politikens Oplysning
Regningen for 20 års strudsepolitik i Frankrig
Politiken 2. december 1995, 1. sektion, side 8
Af Erling Bjøl
Frankrig oplever for tiden den alvorligste sociale krise i ni år. Den kan blive endnu værre end i 1986, selv om der endnu er langt til et nyt 1968.
I 1986 var Jacques Chirac premierminister. I dag er han præsident.
Åbenbart har han et særligt tag på at ophidse folk. Nu som da er det mest mærkbare udslag af krisen en jernbanestrejke, der hensætter især storbyerne med Paris i spidsen i totalt trafikkaos. Jernbanepersonalet udgør kun 1 pct. af de offentligt ansatte. Men sikken ravage de kan lave. […]

6 thoughts on “Hvornår?

  • Thomas!!! ;( NU har du været for meget i udlandet. Det hedder da “heller ikke” og ikke “hælder ikke” – det er vel ikke ved at vælte, vel????
    /Seb

    Reply
  • Stavefejl rettet – tak! Anette var da slet ikke ond, men med mindre jeg er blind, er det da heller ikke hende i sengen! 😉

    Reply
  • Nej selvf var hun ikke ond – hun er da stadig sød i øvrigt 😉 Nej men altså – du skrev om Anette, og om en slange i senge, og hvad tænker man så?? ,-)

    Reply
  • Jeg snakkede med far om det, og vi blev enige om, at den første overskrift nok handlede om Maastrich-afstemningen i Frankrig, men det tyder på efteråret 1992. Jeg håber, Politikens Oplysning finder et svar til mig!

    Reply
  • France, Chirac, a snake and you asleep in bed – the mind boggles – I am going to have to get out the dictionary – this is intriguing me too much! 😉 Can’t you make it clickable so it translates?

    Reply
  • I don’t know any on-line machine translation for Danish – it’s a small language. 🙁

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *